Demokraternes Joe Biden vinder delstaten Pennsylvania og dermed USA's præsidentvalg.

Det viser prognoser fra CNN, NBC, Fox News og nyhedsbureauet AP. Der foreligger endnu ikke endelige resultater, men prognoserne regnes som værende pålidelige.

Ifølge AP står Biden med 284 valgmænd og dermed sejren. Det kræver 270 at blive præsident.

Biden-sejr kan sætte fut i dansk agroindustris grønne eksport

Ifølge CNN når Biden 273 valgmænd. Det skyldes, at CNN modsat AP ikke har erklæret Biden som vinder af Arizona, som har 11 valgmænd.

Men Pennsylvanias 20 valgmænd er altså nok til, at amerikanske medier på stribe erklærer Biden som vinder af præsidentvalget.

Med valgsejren bliver Joe Biden den 46. præsident i USA. Han bliver samtidig den ældste præsident nogensinde, når han overtager embedet efter præsident Donald Trump.

"Amerika, jeg er beæret over, at I har valgt mig til at lede jeres land. Arbejdet foran os bliver hårdt, men jeg lover jer dette: Jeg vil være en præsident for alle amerikanere - uanset om I har stemt på mig eller ej," skriver Joe Biden på Twitter.

Donald Trump har ikke erkendt nederlaget. Han erklærede sig cirka 16.30 dansk tid igen som vinder af valget på Twitter.

Og i en erklæring, umiddelbart efter at medier har erklæret Biden som vinder, meddeler Trump, at valget "langtfra" er ovre.

Det har taget usædvanligt lang tid for de amerikanske medier at kunne udpege en vinder af valget, som blev afholdt tirsdag.

Det skyldes blandt andet, at langt flere amerikanere end normalt har stemt på forhånd, hvilket har forhalet processen med at få optalt stemmer.

Men lørdag er tallene rundt om i de amerikanske stater altså så klare, at de fleste amerikanske medier tør erklære en vinder.

Sejren til Biden betyder også, at hans vicepræsidentkandidat, 56-årige Kamala Harris, bliver den første kvindelige vicepræsident i USA's historie.

Med nederlaget bliver Trump den første siddende præsident til at tabe et genvalg siden 1992, hvor George H.W. Bush tabte.

Kan øge dansk landbrugseksport

Forud for afstemningen fortalte Frank Øland, cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer, at særligt to faktorer kan have en effekt på den danske landbrugssektor.

"Præsidentvalget er interessant, for det er to meget forskellige veje, som landet og verden kan gå. Vi ser især på to områder, hvor der er en væsentlig forskel på de to kandidater ift. danske fødevareerhverv," sagde Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, til AgriWatch tirsdag.

Den første faktor er graden af protektionisme af det amerikanske marked. Donald Trump har holdt, hvad han har lovet, hvor mantraet "America first" er blevet efterlevet.

Globaliseringen har været i bakgear, og Frank Øland tror ikke, at et valg af Joe Biden vil give globaliseringen samme velmagtsdage som før finanskrisen for eksempel.

"Hvis Trump bliver valgt ind i en anden valgperiode vil der være en risiko for en opskruet krigsretorik og brugen af handelskrige. I første omgang mod Kina, men man ved ikke, hvornår Europa står for skud. Med Biden vil man stadig have en protektionistisk tilgang, men EU vil i højere grad blive en allieret," sagde Frank Øland og fortsatte:

"Valget af Biden kan føles som en opblødning, men det er ikke en tilbagevenden til globaliseringen fra før Trump."

Mere interessant er det at se på de to præsidentkandidaters syn på klima.

I de seneste fire år har Donald Trump fjernet grønne reguleringer på blandt andet sprøjtemidler og meldt USA ud af Paris-aftalen. Præsidenten har flere gange undsagt eksperterne, når det kommer til klimaforandringer.

Biden forholder sig radikalt anderledes til klimaforandringer, som kommer til udtryk ved præsentationen af en klimaplan til 2.000 mia. dollar, som vil strække sig over den næste præsidentperiode.

Planen skal skabe en "klimasmart" landbrugssektor samt skabe 250.000 arbejdspladser i landet. Samtidig skal USA genindtræde i Paris-aftalen, hvis det står til Biden.

"Det er også et meget interessant marked, hvis Biden vinder og USA kommer ind i klimakampen. Det vil skabe eksportmuligheder for den danske agroindustri, der laver klimavenlige produkter og løsninger," sagde Frank Øland og tilføjede:

"Det er ikke sådan, at det hele falder med, om præsidenten tror på klimaforandringer eller ej, men det er klart, at hvis det fra højeste sted er et fokusområde, så vil hele USA fokusere på det."