Klimaminister mener at afgift på kød vil være uretfærdig

Klimaminister Dan Jørgensen (S) er især bekymret for, at skrappe klimaafgifter vil skævvride Danmark og give social slagside. Derfor mener han ikke, at afgift på kød er en mulighed.
Det fortæller han i et stort interview med Jyllands-Posten.
Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!
"Det kan godt være, det vil have en klimaeffekt at lægge en markant afgift på kød, men det vil ikke være en retfærdig måde at gøre det. Jeg tror mere, at vejen er at finde metoder til, at vi alle tænker over at spise mindre kød, og så skal vi gøre produktionen af koteletten grøn frem for at lægge så store afgifter på koteletten, at hr. og fru Jensen ikke har råd til at købe den," siger Dan Jørgensen til avisen.
Et stort flertal i Folketinget har aftalt, at Danmark skal reducere udledningen af CO2 med 70 pct. i 2030. For landbruget er der blandt andet afsat midler til at tage kulstoftunge lavbundsjorde ud af drift.
Genstartsteam peger på eksportsvagheder efter covid-19: "Det bliver tough derude"
Ny sektordirektør skal styrke arbejdet med landbrugets økonomi