Samtlige landmænd i EU skal i fremtiden aflægge et klimaregnskab, der skal blive et værktøj mod en markant CO2-reduktion frem mod 2030.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

Det foreslår Asger Christensen, der er EU-parlamentariker for Venstre og medlem af EU's landbrugsudvalg.

Landbrugsudvalget har i nu fire måneder forhandlet sig frem til en aftale, som onsdag er til afstemning. Hvis aftalen går igennem, sendes den efterfølgende til miljøudvalget, som i oktober skal fremlægge hele klimaloven, som klimaregnskaberne er en del af, for EU-Parlamentet.

"Vi er nødt til at have en fælles måde at beregne klimaregnskabet på europæisk plan. Hvis vi ikke har den samme model og regnestykke, sammenligner man pærer og bananer," siger Asger Christensen til AgriWatch og fortsætter:

"Ligesom man har de samme fodboldregler i Danmark og i Spanien, skal vi have det samme fundament for landbrugets CO2-udledning. Ellers kan vi ikke gå i den rigtige retning."

Planen er, at ordningen skal være obligatorisk for alle landbrug i EU, men Asger Christensen ønsker at bruge gulerod frem for pisk, siger han.

Klimaregnskabet skal også skabe åbenhed over for forbrugerne, der køber fødevarer. Derudfra kan forbrugeren se, hvor stor klimabelastningen har været for at producere fødevaren.

Middel til reduktion

Forslaget om et fælles EU-klimaregnskab kan sammenlignes med Arlas klimatjek, som blev implementeret tilbage i 2013 for mejeriets danske andelshavere og senere hen tilbudt til samtlige andelshavere i 2019.

Klimatjekket skal bruges som værktøj til at indfri andelsselskabets ambition om at blive klimaneutral i 2050. I juni måned havde 89 pct. ud af Arlas 10.000 andelshavere fået foretaget et klimatjek.

På samme vis skal klimaregnskabet være et værktøj til den samme ambition i EU.

"Vi har et mål om klimaneutralitet i 2050, så vi er nødt til at have nogle værktøjer, der kan vise den enkelte virksomhedsejer, hvor meget og hvor de kan flytte sig," siger Asger Christensen.

I Danmark har man allerede taget hul på udviklingen af bedriftsregnskaber i landbruget ved klimaftalen for energi og industri i 2020.

Asger Christensen mener, at der umiddelbart vil gå to år, før klimaregnskabet kan implementeres i EU-regi.

I 2016 var der 10,5 mio. landbrugsbedrifter i EU og udgjorde i alt 173 mio. hektar ifølge Eurostat. To tredjedele af disse var dog under fem hektar.

"Det bliver hurtigt 2030, så vi skal i gang," siger Asger Christensen.

Hvad vil et klimaregnskab i EU-regi koste?

"Det har vi ingen beregninger på. Vi har heller ingen beregninger på, hvad det vil koste at lade være," siger Asger Christensen.

Aftale om fælles CO2-reduktion

Det tværgående klimaregnskab skal være med til at bane vejen for en anden del af aftalen, der er til afstemning onsdag. En CO2-reduktion på 55 pct. inden 2030.

Asger Christensen sigtede efter en mere ambitiøs aftale på dette punkt, men med tanke på, at andre lande ikke har ønsket om en reduktion, er han tilfreds.

"Det lyder måske af lidt for danskere, fordi vi har sagt 70 pct. herhjemme, men det, at vi får alle lande til at binde sig til 55 pct., er meget stærkt," siger Asger Christensen og fortsætter:

"Det er nogle gange bedre, at vi når 55 pct. i fællesskab, end der er nogen lande, der slet ikke gør noget."

Resultatet af landbrugsudvalgets afstemning vil blive offentliggjort onsdag aften. Asger Christensen fortæller, at der er opbakning fra størstedelen af Landbrugsudvalget, der udgøres af 48 medlemmer.

Asger Christensen har været EU-parlamentariker for Venstre siden 2019.