Forhandlingerne til den kommende landbrugsreform nærmer sig, og en af EU-parlamentarikeren Asger Christensens kæpheste bliver forslaget om, at op til 40 pct. af den direkte landbrugsstøtte kan flyttes over i landdistriktspolitikken.

For ifølge Asger Christensen er de 40 pct. den "rene gift". Derfor foreslår han, at fleksibiliteten mellem de to søjler maksimalt må udgøre 20 pct.

"Man skal maksimalt kunne flytte op til 20 pct. mellem søjlerne. Det er også Danmarks holdning. De 40 pct. vil betyde, at der kommer et voldsomt gab imellem, hvordan landmændene bliver stillet på det europæiske kontinent. Det er en af de store problemstillinger," siger Asger Christensen til AgriWatch og fortsætter:

"Nu er det op til regeringen at sikre, at konkurrencen mellem landmænd i EU ikke forvrides. Mogens Jensen skal sørge for, at vilkårene for danske landmænd er konkurrencedygtige," fastslår parlamentarikeren.

Asger Christensen skæver blandt andet til Frankrig, da han frygter, at den franske regering vil toppe de 40 pct., hvis nationen vælger at flytte midlerne over i landdistriktspolitikken.

Men er det ikke et godt værktøj til at nå EU's ambitioner på klimaområdet?

"Der vil jeg hellere have nogle incitamentstrukturer i selve landbrugsreformen, der gjorde, at vi fik lavet nogle incitamenter til at lave grøn energi så som proteingræs, biogas og pyrolyseprocesser, som laver CO2-neutralt brændstof til både transport og fly," siger Asger Christensen, som i særligt grad ser et stort potentiale i pyrolyseprocesserne.

EU's budgetforslag for 2021-2027 blev lagt frem i juli, og den tyske landbrugsminister Julia Klöckner håber, at medlemslandene kan nå til enighed om en ny landbrugsreform i oktober.

Fleksibilitet er nødvendig

Fleksibiliteten mellem søjlerne er en nødvendighed i et EU, der byder på vidt forskellige forhold for landmændene ifølge Asger Christensen, som siger, at der "immervæk er forskel" på at drive landbrug i Finland og Cypern.

"Der er en himmelvid forskel på de naturlige omstændigheder. Derfor er vi nødt til at have indbygget noget fleksibilitet i selve grundformen på Cap'en (den nye en ny fælles landbrugspolitik i EU, red.), så de enkelte lande kan lave noget forskelligt," siger Asger Christensen.

Asger Christensen er ikke den eneste, som er kommet med bombastiske udtalelser omkring de 40 pct. i spændvidde. Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild, kaldte forslaget en "tikkende bombe". Det vil gå ud over konkurrenceevnen og bundlinjen hos de danske landmænd, mener formanden.

Oven i dette kan EU's landbrugsbudget i sin helhed blive reduceret med op 10 pct., som i perioden 2021-2027 er afsat 2600 mia. kr. til.

Trods dette in mente er Asger Christensen stadig optimistisk for de danske landmænds fremtid.

"Vi skal ikke tro, at vi får flere penge fra fællesskabet, end vi gør nu. EU vil bruge pengene på andre områder, men jeg er slet ikke bange for fremtiden, for jeg er sikker på, at vi finder løsninger på det," siger Asger Christensen.

I dag kan op til 15 pct. af grundbetalingen flyttes over. Hidtil har Danmark flyttet 7 pct. fra den direkte landbrugsstøtte over i landdistriktspolitikken.