Landsbrugskommissærs udtalelser skaber bekymring hos L&F

Polske Janusz Wojchiechowski, der er EU's landbrugskommissær, har under flere lejligheder udtrykt hans begejstring for mindre landbrug og mangel på samme, når det kom til de store og intensive landbrug.
Det kom senest til udtryk i en række opdateringer på Twitter, skriver Landbrugsavisen.
"Som en del af Green Deal (EU's nye klimapagt, red.) vil det være nødvendigt at tackle problemet med intensivt svineopdræt i nogle EU-lande, fordi landbruget skal være bæredygtigt", siger landbrugskommissæren i et tweet, som er blevet oversat fra polsk til dansk af Landbrugsavisen.
Udmeldingerne har fået Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild op af stolen.
"Det her viser, at det haster med at få ham til Danmark for at se noget landbrug, for han har åbenbart ikke meget indblik i, hvilke normer vi arbejder efter her," siger Martin Merrild.
L&F-formand om ny fejl fra Aarhus Universitet: Det er vist tid til timeout
L&F og AU i strid om kvælstofudledning
Aarhus Universitet om kvælstofudledning: "Uheldigt men ingen regnefejl"