L&F-formand om ny fejl fra Aarhus Universitet: Det er vist tid til timeout

Efter en ny fejl fra Aarhus Universitet mener formanden for Landbrug & Fødevarer, at det er tid til at overveje en anden rådgivning.
Foto: Mathias Svold/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Mathias Svold/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Mandag skete det igen. Aarhus Universitet måtte igen ud og beklage en fejl i udregninger om minivådområder.

Det skete i forbindelse med et potentialekort, som universitetet har udarbejdet for Landbrugsstyrelsen. Kortet tilføjede 500.000 hektar ekstra til det samlede areal, der er relevant at udlægge minivådområder på.

Men arbejdet bygger på et ufuldstændigt datagrundlag, som Aarhus Universitet har oplyst Landbrugsstyrelsen om. Aarhus Universitets potentialekort omfatter ikke små sideådale.

Det får Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer til at reagere. Han er træt af endnu en fejl fra universitets side.

Aarhus Universitet i ny fejl: Flere sideådale er ikke omfattet minivådeområder 

"De seneste uger er vi blevet præsenteret for fire alvorlige fejl fra Aarhus Universitet, som efterlader både myndigheder, politikere og danske landmænd på herrens mark. Det gælder fejl i kortet over lavbundsjorde, fejl i beregning af referenceåret for kvælstofsreduktionsmål, fejl i målinger af kvælstofsudledningen og nu også fejl i kortet over hvor minivådområder bør placeres. Vi kan ikke være tjent med, at man laver fejl i det faglige grundlag gang på gang. Det er vist tid til en timeout og overvejelser om, hvordan vi får en helt anden kvalitet i den miljøfaglige rådgivning af myndigheder og politikere," lyder det i en skriftligt kommentar fra formanden i Landbrug & Fødevarer.

L&F og AU i strid om kvælstofudledning

Aarhus Universitet om kvælstofudledning: "Uheldigt men ingen regnefejl" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

For abonnenter

Læs også