Landbruget kan nå de reduktionsmål, som er sat i forbindelse med landbrugspakken fra 2015, men det kræver et samspil mellem stat, kommuner og landbrug.

Sådan lyder det fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevares viceområdedirektør for vand og natur, Anders Panum Jensen.

"Det er de tre parter, der skal spille sammen, hvis der skal leveres. Vi tænker ikke, at det er umuligt."

"Det har været sådan, at de ordninger og godkendelser, som landmændene skal have for at levere, har taget for lang tid at få. Landmændene kan ikke gøre noget, før de får grønt lys fra myndighederne," siger han.

Landbrugspakken fra 2015 betød, at landmændene fik lov til at gøde mere.

Til gengæld skulle de gennem miljømæssige tiltag som for eksempel etablering af vådområder og skovrejsning reducere udledningen af kvælstof.

Men nye foreløbige tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser ifølge Berlingske, at udledningen kun blev reduceret med 31 ton i 2019 mod en ambition på 1735 ton.

"Vi går ud fra, at når ministeriet laver rammen om sådan en indsats i landbrugspakken, så sørger de for deres egen del, nemlig at få ordningerne op at køre i det rette tempo."

"Det er ikke gået så hurtigt, som det burde, og vi har helt fra starten rykket for det. Nu er vi ved at være der, hvor problemerne med godkendelser snart er væk, så nu kan der komme hul på ketchupflasken," siger Anders Panum Jensen.

Han forsikrer, at der er stor velvilje blandt de danske landmænd.

Ifølge Altinget søgte ellers kun 40 landmænd kommunerne om byggetilladelse til et minivådområde i 2018, men det skyldes problemerne med at få godkendelser fra staten, forklarer Anders Panum Jensen.

"Landmændene skal først have godkendelse fra staten, før de kan bede kommunen om en byggetilladelse."

"Men problemerne synes at være løst nu, så vi er optimistiske. Vi oplever god vilje hos myndighederne, men det har taget lang tid, og der har været mange bureaukratiske forhindringer i at få åbnet ordningerne," siger han.

Ifølge Berlingske skal der næste år ske en reduktion på 2450 ton.