Handelsaftale måske først klar til underskrift til december

Den delvise handelsaftale mellem USA og Kina er muligvis først klar til at blive underskrevet i december, skriver Reuters.
Foto: Damir Sagolj/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Damir Sagolj/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den delvise handelsaftale, fase 1, som USA's præsident Donald Trump annoncerede tidligere i oktober, er måske ikke klar til underskrift før til december.

Det skriver Reuters onsdag.

Diskussionerne om aftalens endelige vilkår og et mødested, hvor præsidenterne Xi Jinping og Trump kan mødes, fortsætter, men ifølge en unavngiven kilde fra den amerikanske administration kan underskriftceremonien bliver forsinket ind i december.

Samme kilde fremhæver over for Reuters, at det er mest sandsynligt, at kombattanterne i handelsstriden når frem til en aftale, men det er også muligt, at de ikke kan blive enige.

Det var oprindeligt meningen, at de to landes præsidenter skulle mødes til underskrift i forbindelse med Apec-mødet i Chile, men det blev aflyst på grund af uroligheder i landet.

Tirsdag kom det frem, at Kina i forbindelse med forhandlingerne ønskede, at flere tariffer, som er blevet indført i 2018 og 2019 på landets eksport til USA, skal ophæves som et element af den delvise aftale.

Ifølge kilden i den amerikanske administration ser Kina en hurtig aftale som den bedste mulighed for at få ophævet noget af tolden, da USA's præsident Trump er under pres på hjemmefronten, fordi Kongressen har indledt en forundersøgelse af en mulig rigsretssag mod præsidenten.

Danish Crown lander aftale til over 670 millioner i Kina

Kina vil reducere antallet af små slagterier i kampen mod svinepest 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også