Landbrugsejendomme sælges i øjeblikket som brød direkte ud af ovnen.

Sådan lyder det enstemmigt fra de største udbydere af landbrug herhjemme - med en vis portion overraskelse. For selv om erhvervet på tredje år venter utålmodigt på afklaring af en varslet klimaafgift, går udviklingen med mange landbrugshandler også direkte mod de vanlige tommelfingerregler.

”Det er helt ekstremt. Nu har jeg været med næsten 30 år og jeg har aldrig oplevet lignende. Det går vildt stærkt. Vi har allerede solgt 15 ejendomme, bare i januar. Sidste år solgte vi totalt 64 ejendomme,” fortæller direktør Hans W. Henriksen fra Landbogruppen i Nordjylland.

Han bakkes op af de øvrige mæglere, der oplever mange interesserede købere - og dermed faldende liggetider.

”Efter efterårsferien er der kommet rigtig godt gang i det igen og måske endda med lille bitte pil op. Der er stor efterspørgsel, og det er hele vejen rundt. Det er primært på jord, men der er også mulighed for at lave handel på en sogård,” melder Kristian Høj Kristensen, mægler i Evald Borup. 

Stiger trods renteniveau

Indehaver Dan Gørtz fra Nybolig Landbrug undrer sig på lige fod med sine kolleger og konkurrenter over markedet, der bestemt ikke opfører sig som vanligt.

”Vi har et renteniveau, der egentlig burde tilsige, at det burde være svært med de jordpriser, vi ser. Men der er folk udefra, der har fået øje på, at landbrugsjord er et interessant aktiv, selv om afkastet er under, hvad du kan få for en 30-årig realobligation,” siger han.

Det seneste år har især større energihandler med hektarpriser på op til 500.000 fået opmærksomhed - både i medierne og i politiske taler fra landboforeningsformænd.

Ifølge Dan Gørtz er etablerede landmænd dog også fuldt ud i stand til at tage stik hjem.

”Vi ser investorer og folk med penge. Men vi ser også traditionelle landmænd, der er rigtig godt kørende og er i stand til at købe, når ejendomme udbydes. Også selv om det er landbrugsjord til priser, der ligger over, hvad de burde købe. Vi ser nu, at 200.000 kr. per hektar er en gængs pris, uanset om det er Fyn, Sjælland eller Jylland, og det er jo på et niveau, man ikke kan hente hjem i dækningsbidrag på traditionelt landbrug, når man regner renten ind,” påpeger Dan Gørtz.

Hektarpriserne kom tilbage i tiden op til finanskrisen op i rekordniveauer, båret af stor efterspørgsel og lave renter - flere steder på over 300.000 kr. pr. hektar på jord, selv om flere aktører påpegede, at indtjeningen ikke var til at forrente sådan en investering. De høje niveauer førte til en længere årrække med væsentlig lavere gennemsnitspriser på landsplan. Dog undtaget områder som Lolland og andre steder med høj jordkvalitet og tradition for høje jordpriser.

Kristian Høj Kristensen, mægler i Evald Borup, der også har hjemme i det nordjyske ser den altovervejende efterspørgsel fra etablerede spillere, der føjer ekstra hektar og ejendomme til porteføljen.

”Det er landmænd, som køber til sammenlægning. Det er den primære del. Så er der investorer ind over også, der også tager noget. Men det er ikke så mange procent,” lyder hans erfaring.

Høje byggepriser giver efterspørgsel på brugt

Den store travlhed glæder, men overrasker også i Nordjylland.

”Vi undrer os lidt, for der er stigende renter – men også stigende jordpriser. Men der er åbenbart stærke købere. Der er forholdsvis høje jordpriser i Nord- og Midtjylland., nu har vi igen handlet til 300.000 kr. pr. hektar, og dermed ligger vi nok i top i det jyske. Det skyldes helt sikkert, at der er så mange aktører på markedet. Både til solcellerne, vindmøller og øvrig energi,” mener Hans W. Henriksen.

Han understreger, at de 300.000 kr. per hektar udgør priserne i almindelige landbrugshandler. Er arealerne godkendt til alternativ energi, stiger priserne betydeligt.

For Bent Holm, medejer af Hekto & Co. er timingen i opsvinget også bemærkelsesværdig.

”I gamle dage kunne bytteforhold, rente og politik enten stagnere eller sætte fut i tingene. Nu har vi fået en række nye ting, der rykker ind i markedet. Nye købetrends, som hvis der planlægges et solcelleprojekt, alternativ energi eller skovrejsning, fylder i markedet,” siger han og tilføjer, at selv om priserne især på landbrugsjord har udviklet sig opad, så er der også efterspørgsel på stalde til husdyr.

”Især er nyere staldanlæg interessante. Det koster meget at bygge nyt, især de større barmarksprojekter er steget i pris. Det gør, at der bliver handlet en del anlæg. Når du kan købe brugt til en femtedel af prisen på en nybygget ko- eller soplads, så er det en overvejelse værd.”