Nævn omgør beslutning om godsejers solcelleprojekt - kan forsinke projekt med år

I første omgang var en miljøvurdering til gods’ solcelleprojekt ikke nødvendigt, men det er det nu. Det resulterer i økonomiske tab, som godsejer vil have erstatning for.
Foto: Casper Dalhoff/IND
Foto: Casper Dalhoff/IND

Et solcelleprojekt på Kejrup Gods får noget længere udsigter, eftersom Klageplannævnet har omgjort en afgørelse om, hvorvidt projektet krævede en miljøvurdering.

Det betyder, at Kejrup Gods nu skal gennem en proces, der kan forsinke projektet med et år til halvandet, og ifølge godsejer Hans Luunbjerg vil det resultere i et økonomisk tab. Det skriver Fyns Amts Avis.

Godsejeren, der også er byrådsmedlem i Kerteminde for Venstre, vil nu høre kommunen, hvordan sagen kan blive bragt i orden.

”Hvis Hans Luunbjerg vil søge erstatning, så skal han vel sende det til os, og så må vi eventuelt gå videre til Planklagenævnet,” siger Terje Pedersen, formand for plan- og teknikudvalget i Kerteminde Kommune, til mediet.

Omgørelsen fra Planklagenævnet bunder i et andet solcelleprojekt ved Skovsbo, hvor en miljøvurdering heller ikke var påkrævet, men senere blev det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også