Landbruget står økonomisk bedre end tidligere, fordi sektorens samlede gæld er nedbragt over de seneste år.

En markant del af den nedbragte gæld skyldes dog, at finanssektoren har bidraget ved at tage tab på sektoren.

Det viser en analyse, som Seges har udarbejdet, og som erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser præsenterede tirsdag på et seminar hos Byens Ejendomme om landbrugsinvesteringer.

"Gældssætningen er blevet mindre, især siden 2016 er det gået stærkt", forklarer Klaus Kaiser med henvisning til af en analysens beregninger, der viser, at heltidsbedrifternes gæld er nedbragt med 29 mia. kr. siden 2016 til nu 290 mia. kr.

"Grundlæggende går det godt i landbruget. Vi ser en højere effektivitet og produktivitet, især ved at nulpunktsprisen, som er den pris, der skal til for at alle omkostninger er dækket ude på landbrugene, er faldet mærk bart over de seneste år. Så forudsætningerne for at skabe et overskud er blevet bedre og bedre," forklarer han.

Den faldende nulpunktspris er essentiel for, at landmændene kan tjene penge i de ofte meget store konjunktur-udsving som priserne på mælk og gris tager.

"Ca. 60 pct. af de her 29 mia. kr., som gælden er nedbragt med, skyldes bedre indtjening. Her har et par år med høje priser på især grisekød, høj effektivitet og også rentens fald været medvirkende", forklarer Klaus Kaiser og tilføjer:

"De sidste 40 pct. skyldes, at den finansielle sektor har taget nogle tab."

Samlet set viser det altså, at den finansielle sektor alene har taget tab på 11,6 mia. kr. siden 2016 på heltidslandbrug.

Stor spredning

Den markante nedbringelse af gæld i erhvervet har medført, at en større mængde af landbrugene set procentvis nu er rykket i "den grønne gruppe" af bedrifter, der både har en acceptabel mængde egenkapital og også posiitiv likviditet, når der renses for konjunkturudsving.

Samtidig er gælden blevet mere robust, pointerer Klaus Kaiser.

"Gældssammensætningen er også blevet mindre risikabel. Andelen af variable lån og også af de afdragsfrie lån er faldet. Vi har fået mindre gæld og mindre risikabel gæld," påpeger han.

"Omverdenen stiller stadig større krav til landbruget i forhold til den grønne dagsorden. Her er den større økonomiske robusthed i landbruget helt afgørende for landbrugets mulighed for at kunne omstille sig i en mere bæredygtig retning,” påpeger han.

40 procent kører med underskud

Der findes dog stadig en gruppe af landmænd, der har det svært - og dette er også stor gruppe, påpeger analysens resultater.

Hvor nogle producenter har så lavt et nulpunktspris-niveau, at de stort set altid tjener penge, så har andre så højt et omkostningsniveau, at de reelt aldrig vil tjene penge, selv ikke når priserne er bedst.

"Der er stor spredning, når man ser på bedrifternes nulpunktspriser. Nogle har et ekstremt lavt et og nogle har et højt. Det er således ikke alle, der får omkostningerne dækket. De er derfor i risikozonen og har en helt essentiel opgave med at få nulpunktet ned. Andelen med et for højt nulpunkt er forskellig mellem driftsgrenene, men der er en gruppe i alle driftsgrene, som har et udviklingsbehov," slutter Klaus Kaiser.