"Jeg gider ikke blive ved med at knokle 80 timer om ugen, mens min økonomi bliver dårligere og dårligere"

Mælkeproducenten Alex Thomsen har mistet lysten til at drive landbrug og derfor valgt at gå konkurs. Han har 800 malkekøer, men har som andelshaver i Arla ikke kunne få økonomien til at hænge sammen. AgriWatch har besøgt ham til en snak om at give afkald på livsværket.

Foto: Emma Kjær Lauridsen/Watch Medier

Der røg både sild og snaps indenbords til sidste års julefrokost på gården.

Men da gæsterne tog hjem, efter en lang dag med julemad og lidt til ganen, måtte Alex Thomsen traske ned i stalden, fordi der var sprunget noget i en af maskinerne. Og det skulle ordnes inden næste dags arbejde.

”Så kunne jeg rende rundt nede i en kold stald og bøvle med det indtil kl. 1 om natten, efter gæsterne var taget hjem,” siger Alex Thomsen og holder en pause.

”Men hvad får jeg ud af det?”

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

Der var ikke økonomi til at ringe efter et firma, som kunne ordne det for ham, forklarer Alex Thomsen, så han måtte fikse det selv.

”Der er for stor forskel på den mængde arbejde, vi ligger i det og vores lønniveau - og det kan jeg ikke affinde mig med, når jeg skal gå og knokle 80 timer om ugen og ikke få ret meget for det.”

"Vores løn som landmænd hænger ikke sammen med, hvordan lønniveauet er i den øvrige befolkning."

Alex Thomsen

Alex Thomsen driver en bedrift i Janderup og en i Billum med i alt 1600 køer og kvier - og er netop gået konkurs. Det var beslutning han selv tog, fordi det ikke længere kunne betale sig for ham at være mælkeproducent.

”Jeg kunne slet ikke se, at det giver mening at fortsætte,” siger han tørt.

Det var et ganske simpelt regnestykke, der gjorde, at Alex Thomsen tog beslutningen.

Han får 30 øre mere for sin mælk per kilo i forhold til 1995, mens prisen på mælken i Brugsen er steget fra 4,75 kr. til 10,95 kr. i samme periode.

”Nogen tjener penge på mælken, og det er ikke os,” siger Alex Thomsen, der er andelshaver i Arla.

Udgifterne til foder, el og diesel er steget voldsomt den seneste tid - og derfor dækker mælkeprisen langt fra omkostningerne ved at producere det, mener han.

Alex Thomsen, mælkeproducent i Varde | Foto: Emma Kjær Lauridsen
Alex Thomsen, mælkeproducent i Varde | Foto: Emma Kjær Lauridsen

”Det er rimelig simpelt for alle mennesker at forstå”

Tilfredsheden ved at være landmand var derfor væk til sidst. Ligeledes var motivationen til at blive ved.

”Fremtiden som mælkeproducent er fuldstændig opgivende at kigge ind i,” siger Alex Thomsen og forklarer:

”Det beløb, jeg får fra Arla, dækker langt fra mine omkostninger ved at producere mælk til dem. De 30 øre ekstra, jeg har fået siden 1995, dækker jo ikke engang de lønstigninger, der har været.”

Han nævner som eksempel, hvad de 30 øre skal opveje.

Prisen på sojaskrå er steget 85 pct., korn med 30 pct., energi, strøm, diesel med 80 pct. og gødning mellem op mod 200 pct. inden for ganske kort tid.

”Derfor hænger det ikke sammen. Det er rimelig simpelt for alle mennesker at forstå, tror jeg.”

”Og jeg gider ikke blive ved med at knokle 80 timer om ugen, mens min økonomi bliver dårligere og dårligere,” siger han.

Svært at affinde sig med forholdene som landmand

I alt har Alex Thomsen 12 medarbejdere tilknyttet gården, foruden hans kone, Jette, og deres to hjemmeboende drenge på 12 og 15, som også hjælper til.

Gården i Janderup er han født og opvokset på, og har arbejdet som mælkeproducent siden han var dreng. I 2008 overtog han gården fra sin far.

”Det er mit livsværk og det, jeg elsker og brænder for,” siger han.

Bedriften i Billum opkøbte han som et konkursbo i 2017.

"Beslutningen om at gå konkurs er en kæmpestor lettelse for mig. Den første uge kunne jeg svæve."

Alex Thomsen

Det var en følelse af uretfærdighed, der for to-tre måneder siden, ramte ham, fortæller Alex Thomsen. Hvorfor, ved han ikke, men han begyndte at spørge sig selv om, hvorvidt det overhovedet gav mening at gå ude i stalden og bøvle.

”Vores lønniveau som landmænd hænger ikke sammen med, hvordan lønniveauet er i den øvrige befolkning,” siger han.

”Og det provokerer mig. Det gør mig til en sur gammel mand - og det har jeg ikke lyst til at være.”

Valg mellem at grave hullet dybere eller få en pensionsordning

Alex Thomsen har med egne ord bare arbejdet og arbejdet og fået det hele til at hænge sammen uden at stoppe op.

”Vi får noget at spise hver dag, så det er jo fint, har jeg tænkt.”

Men økonomien er blevet dårligere, og i sidste ende får han ikke noget for at lave det arbejde, han laver, konstaterer Alex Thomsen.

Han fortæller, at han hver måned tager 12.000 kr. ud til sig selv, og det er ikke et ”astronomisk beløb,” som han selv beskriver det.

Foto: Emma Kjær Lauridsen
Foto: Emma Kjær Lauridsen

Derfor gik hans tanker på, hvordan fremtiden så ud for ham.

”Jeg er 51 år, og hvis jeg skal samle lidt sammen til min pension, skal jeg finde noget andet at lave. Jeg kan sagtens arbejde her, til jeg er 65 år, men så er der ikke en bønne til mig, når jeg holder.”

Alex Thomsen vil hellere holde nu, komme på arbejdsmarkedet og få en pensionsordning, forklarer han og konstaterer, at der ikke var udsigt til andre muligheder end at sige stop.

”Hvis man som landmænd hvert år skal lave nye banklån for at kunne overleve, så graver man det hul, man står i endnu dybere - og jo dybere man graver den, jo sværere er den at komme op af.”

Det ville han ikke, forklarer Alex Thomsen, der er kunde i Danske Andelskassers Bank.

I princippet kunne han godt have fortsat. Der var ikke hans bank, der stod og prikkede ham på skulderen. Men lysten til at fortsætte, var der ikke. Og at tage beslutningen selv og på hans egen måde, var den løsning, Alex Thomsen har det bedst med.

”Nu kan vi som familie tænke over, hvad vi vil bagefter og så lukke det her ligeså stille ned.”

Alex Thomsen begærede sig konkurs mandag 1. november ved skifteretten i Esbjerg.

Både en kæmpe lettelse og stor sorg at gå konkurs

At gå konkurs er til gengæld ikke bare en stor, personlig beslutning. Det er også en beslutning, der påvirker resten af familien.

”Den største pinsel var at fortælle mine drenge det. For de gør virkelig et stort stykke arbejde her på gården, og det her skulle være deres fremtid. Det er deres barndomshjem, så de er meget berørte af det,” siger han.

Ligesom Alex Thomsen havde overtaget gården fra sin far, havde han var et ønske om, at gården skulle gå i arv til hans sønner.

Det blev ikke sådan, og det er Alex Thomsen afklaret med i dag. Sønnerne er dog stadig mærket af beslutningen.

”Beslutningen om at gå konkurs er en kæmpestor lettelse for mig. Den første uge kunne jeg svæve. Alle økonomiske byrder blev pludselig taget af mine skuldre. Jeg kan sige dig, jeg kunne flyve,” siger han.

"To nattevagter af 12 timer ved Arla på en måned, så ville jeg tjene det samme som nu."

Alex Thomsen

Alex Thomsen indså hurtigt, at han havde været mere tynget af situationen, end han vidste. Det kom b.la. til udtryk i weekenden, hvor han fortæller, hvor godt han sov.

”Jeg var simpelthen så træt. Det var der, jeg begyndte at slappe af. Der var ikke så meget at spekulere på. Jeg kunne sove i, jeg ved ikke, hvor mange timer.”

Han er derfor slet ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning. Ikke et sekund i tvivl, konstaterer han, selv det er stadig en sej proces at komme igennem, fordi det er så stor en stor beslutning familiemæssigt.

”Der er gode dage, og der er dårlige dage. Men på den anden side kan jeg se helt andre muligheder og et helt andet liv, hvor jeg ikke behøver rende rundt og knokle i 80 timer om ugen - og det glæder jeg mig til.”

Muligheden for at polstre sig er umulig til de mælkepriser

Om det havde været muligt at undgå en konkurs, er svært at svare på, vurderer Alex Thomsen.

Umiddelbart ikke, er den første indskydning.

”Der har bestemt været mange op- og nedture i mine år. Men med de prisstigninger, vi oplever i øjeblikket, samtidig med at det ser ikke ud til, at vi får 3 kr. mere per liter i næste uge, så er troen på, at det efter 25 år begynder at gå godt, væk.”

Det har været altafgørende for beslutningen, fortæller han.

Der er ingen tillid tilbage, ift. at der kommer en markant højere mælkepris. Det har Alex Thomsen som mælkeproducent gennem 26 år fået at vide mange gange, uden der reelt er sket noget.

Han anerkender dog, at man som landmand i princippet skal polstre sig i gode tider til netop dårlige tider som denne. Men det har ikke været muligt, efter familien købte bedriften i Billum i 2017, mener Alex Thomsen. Den har været dyr.

Derfor kan han kun gisne om, hvorvidt det havde været anderledes, hvis de ikke havde opkøbt gården.

"Troen på, at det efter 25 år begynder at gå godt, er væk."

Alex Thomsen

Under alle omstændigheder beretter Alex Thomsen om, at der er flere mælkeproducenter, han kender, som sidder i samme situation, hvor de overvejer samme løsning som ham – nemlig konkurs.

Han kan samtidig nævne flere større landbrug i Varde Kommune, hvor landmændene har drøjet nøglen om det seneste år.

Igen, er det manglende udsigter til en bedre økonomi, der spiller ind hos flere, fortæller han. Han eksemplificerer det med, hvor hurtigt han ville kunne tjene de 12.000 kr. om måneden ind, hvis han lavede noget andet.

”To nattevagter af 12 timer ved Arla på en måned, så ville jeg få det samme,” lyder det tørt fra Alex Thomsen.

Fremtiden for Alex og gården er en åben bog

Fremtiden for både Alex Thomsen og familien er stadig uvis.

Alex Thomsen skal blive og passe gården, til den er solgt. Derefter skal han have en gældssanering, så familien kan komme videre derfra - og så skal han have et andet arbejde.

”Jeg kan finde arbejde i morgen, så det er jeg ikke så bekymret for. Om jeg kommer til at sidde i en gummiged, eller om jeg kommer til at stå bag en maskine på en fabrik, det er lige meget. Jeg skal bare have noget at lave, så jeg kan falde til ro og tænke på, hvad jeg egentlig vil.”

Alex Thomsen og familien kommer fra gården med absolut ingenting udover en gæld.

Hvor stor en gæld, ved de ikke endnu, det kan familien først se, når gården er solgt. Men sikkert er, at de kommer herfra med en rimelig stor gæld, fastslår Alex Thomsen.

Udsigterne til at få gården solgt, kan han ikke vurdere.

Selv, ville han ikke stå på spring for at købe gården, hvis han som ung landmand skulle ud at købe. Man skal i hvert fald tænke sig godt og grundigt om, før man går ind i det, lyder det fra ham.

”Men det er ikke mit problem længere. Nu kan jeg få lov til at gå direkte i seng efter vores julefrokost i år, og det glæder jeg mig virkelig meget til at prøve.”

Tuborgh lover: Vi kommer til at sætte mælkeprisen yderligere op

Arla skal i retten i Sverige for greenwashing

Store andelsselskaber og Seges i hemmeligt møde om klimacertifikater