Hvilken karriere så du for dig selv, da du var ung?

Da jeg gik i gymnasiet, drømte jeg om at blive biofysiker. Jeg gik på den matematiske linje og tænkte, at det kunne være spændende at kombinere biologi og fysik. Så fandt jeg ud af, at den uddannelse kun findes i København, og så havde jeg ikke lyst alligevel.

I stedet søgte jeg ind på biologistudiet på Aarhus Universitet, hvor jeg kom ind. Det var enormt spændende, men samtidig drømte jeg også om at overtage mine forældres landbrugsbedrift i Himmerland. Jeg nåede frem til, at det var for meget at bruge fem år på det og så skulle uddanne sig til landmand bagefter. Det gav ikke mening.

Hvad gjorde du så?

Jeg droppede ud og satte mig for, at jeg skulle være en af landets bedste landmænd.  Man må forstå, at man ikke sådan lige går ned i banken og får et lån på 45 mio. kr. til at starte sin egen landbrugsbedrift. Det er der næsten ingen unge landmænd, der får lov til. Med mindre, at de er enormt dygtige. Så det skulle jeg naturligvis være.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

Jeg startede på den agrarøkonomiske uddannelse i Aarhus, samtidig med at jeg arbejdede som driftsleder, så jeg kunne vise, at jeg var i stand til at skabe resultater. Senere har jeg krydret det med en bestyrelses- og coachinguddannelse. Og så har jeg også læst informationsvidenskab i ét år. For lige at få techvinklen med også.

Følte du, at du var nødt til at præstere bedre end andre på grund af dit køn?

Nej, overhovedet ikke. I landbruget er det lige meget, om du er mand eller kvinde, hvis bare du kan skabe respekt om dig selv. Sagen er, at som 22-årig får du kun et stort banklån, hvis du virkelig sparker røv. Du skal være en af de bedste på studiet, kunne fremvise høje produktionstal og have talent for at være leder. Jeg kan huske, at jeg havde en tjekliste med 40 punkter, som jeg kørte igennem. Jeg ringede først til banken den dag, jeg vidste, at jeg stod så skarpt, at de ikke kunne sige nej til mig. Det tog ti år. Men så fik jeg også det lån, jeg gik efter.

Jeg ringede først til banken den dag, jeg vidste, at jeg stod så skarpt, at de ikke kunne sige nej til mig. Det tog ti år.

Har du nogen forbilleder i branchen, som har inspireret dig?

Da jeg var en ung og uvidende investor, faldt jeg over Martin Thorborg, som jeg syntes, var helt fantastisk. Han indtalte videoer i sin bil og var meget gavmild med sin viden. Det gjorde, at en masse mennesker blev klogere. Det var jeg meget inspireret af, og derfor opstartede jeg mit første firma, hvor jeg byggede en community platform for landmænd. Den fik over 2.000 medlemmer med Bayer som hovedsponsor og vækkede for alvor min interesse for techvirksomheder.

Det var mit unge jeg. I dag er det Lars Tvede og hans idéer om supertrends, der inspirerer mig i mit arbejde som professionel business angel. Så det er to forskellige æraer af erhvervsledere, som har været med til at forme mig og min karriere.

Hvilken del af din uddannelse har du brugt mest i din karriere?

Det må være den coachinguddannelse, jeg tog, da jeg var 24 år. Den kostede 25.000 kr., hvilket for mig var vildt meget dengang, men den har gjort mig mere bevidst om, hvordan jeg skal arbejde med mig selv som redskab.

Pilen peger ofte tilbage på en selv, når man skal lede et team eller skabe forandring. Det har jeg altid i baghovedet, når der er noget, der ikke fungerer. Jeg bruger værktøjerne fra coachinguddannelsen, når jeg skal sætte det rigtige team i en virksomhed, når jeg arbejder i bestyrelser, men også til at stille kritiske spørgsmål og til at forstå, hvordan mennesker tænker og fungerer. Det er meget nyttigt og har hjulpet til at bløde min indre analytiker lidt op.

Generelt har jeg været glad for mine tillægsuddannelser, hvor jeg også har taget en bestyrelsesuddannelse.

Hvad er det bedste ved dit nuværende arbejde?

Jeg har gang i mange ting, men det bærende må være Farmbrella, hvor jeg er direktør. Farmbrella er et samlingssted for ledere og direktører i agrosektoren, som jeg er megastolt over at have været med til at skabe. Det samler ligesom alle mine interesser, men det allerbedste er den enorme effekt, som det har. Vi kan hjælpe 50, 100 eller 1.000 startups. Der er ingen grænser. Når jeg står op om morgenen, føler jeg, at vi kan sætte et globalt aftryk og være med til at ændre en lille bid af verden. Det er meget motiverende.

Hvad optager dig allermest lige nu?

Lige nu er jeg meget optaget af at hjælpe AgTech-startups. For ti år siden vidste jeg ikke, hvad det var, og i dag kan jeg se, at det er et overset område, som mange ikke helt forstår. Og det er en skam. AgTech har potentiale til at gøre en stor forskel for Danmarks klimamål, men også for sådan noget som hungersnød på globalt plan. 

I juli startede vi FarmHub Invest, som er et digitalt netværk for startups, der arbejder med AgTech. Vi er simpelthen inde og sørge for, at flere af disse virksomheder overlever. Indtil videre er små ti virksomheder med, og forhåbentlig vokser det sig endnu større i løbet af den kommende tid. Det håber jeg, for det er virkelig et område, som kan gøre en forskel i verden.

(Denne artikel er taget fra vores søstermedie KapitalWatch)

Nystartet landbrugsplatform vil sælge ud af aktier

Landbrugsnetværk får millioninvestering: "Best case er en børsnotering"