Regeringen vil afsætte trecifret millionbeløb til afskovningsfri soja- og palmeolieimport

Når soja og palmeolie i fremtiden importeres til Danmark, skal det være uden konsekvenser for verdens skove. Det mener regeringen, der som led i en handlingsplan vil afsætte 116 mio. kr. til initiativer mod afskovning både nationalt og internationalt.
Foto: Stine Bidstrup/IND
Foto: Stine Bidstrup/IND

Danmarks import af soja og palmeolie skal ikke betyde fældning af skov andre steder i verden. Således slår regeringen fast i en længe ventet handlingsplan, som skal adressere den globale afskovning.

Heri foreslår regeringen, at Danmarks import af soja og palmeolie skal være afskovningsfri i 2025, og der samtidig skal afsættes i alt 116 mio. kr. fra udviklingsrammen til indsatsen på skovområdet.

"Det er hamrende nødvendigt, at vi griber ind over for skovrydning, der skader klimaet og ødelægger naturområder. Vores vision er, at Danmark om få år udelukkende importerer afskovningsfrit soja og palmeolie. Det er et rigtig stærkt første skridt i regeringens ambition om at gøre landbrugs- og fødevaresektoren mere grøn," fastslår fødevareminister Rasmus Prehn i en pressemeddelelse.

Mere konkret ønsker regeringen, at soja og palmeolie importeret til Danmark skal være verificeret og dokumenteret afskovningsfri i 2025. Samtidig skal man fra dansk side presse på for tiltag i EU mod afskovning og deltage i internationale initiativer på området.

Regeringen vil desuden gøre brug af udviklingsmidler i arbejdet med at reducere global afskovning og udledning af drivhusgasser og fremme bedre biodiversitet og bekæmpe fattigdom, fremgår det.

Rasmus Prehn tilføjer, at regeringen i fremtiden vil præsentere en "ambitiøs proteinplan", der skal sætte fart på den grønne omstilling af landbruget.

"Det vil gøre os langt mere selvforsynende og reducere importen af soja betragteligt. Det er ikke alene ambitiøst, men viser også den mest bæredygtige løsning på den lange bane," siger han.

Globalt studie gør landbrugets udledning af drivhusgasser op

Minister forventer sig mere af sojaimportører: Bør være realistisk med afskovningsfri soja i 2023

DLG's foderfabrik på Aarhus Havn blokeret i klimaaktion rettet mod Danish Crown 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også