Næsten 100.000 ekstra svin har hobet sig op på britiske bedrifter

Krisen fortsætter i den britiske svinebranche, hvor manglen på CO2 har sat slagterierne i en venteposition og gjort, at svinene nu hober sig op ude på svinebedrifterne. Det kan i sidste ende betyde, at bedrifterne selv må stå for aflivningen.
Foto: Janus Engel
Foto: Janus Engel

Manglende hænder på de britiske slagterier har ført til, at der har hobet sig 95.000 ekstra svin op på landets bedrifter. For at gøre ondt værre, ser det ud til at blive besværligt at få dem aflivet.

Det skriver Bloomberg.

For ikke nok med, at der ikke er medarbejdere nok til at slagte grisene, er der som tidligere beskrevet af AgriWatch desuden problemer med at få leveret kuldioxid til bedøvelsen af dem.

Zoe Davis, der er adm. direktør for organisationen National Pig Associationen, beretter om landmænd, som må finde alternative bosteder til dyrene – fra kvægstalde til kartoffelopbevaringsrum.

Direktøren i organisationen British Meat Processors Association, Nick Allen, at der ikke er udsigt til nogen bedring, medmindre forsyningen af kuldioxid kommer op at køre i en lind strøm.

Gasmangel får Storbritanniens største kyllingeproducent til at råbe vagt i gevær

Britisk kødkoncern advarer om risiko for midlertidig nedlukning grundet CO2-mangel 

"Hvis vi mister kuldioxiden, vil vi ikke være i stand til at operere, og konsekvensen bliver, at dyrene ender med at blive på gården. Det er næsten utænkeligt. Hvis vi i værste tilfælde løber tør for CO2, vil butikshylderne være tomme for britisk svinekød og fjerkræ blot fem dage efter. Det vil gå så hurtigt," siger Nick Allen ifølge Bloomberg.

Ophobningen af slagtesvin har gjort, at britiske svineproducenter har skåret i antallet af avlssøer med fem procent, selvom det vil tage ca. 9-10 måneder, før det har en effekt på antallet af grise.

British Meat Processors Association advarer om, at bedrifterne kan blive tvunget til at aflive svinene, hvis ikke udfordringerne løses.

"De er meget bange, fordi de bare ikke ved, hvad slutspillet bliver. Hvis vi ikke får CO2, er det slut for mange," siger Nick Allen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også