Patriotisk Selskab om renteswap: "Lige pludselig var den der bare"

Renteswap har kostet mange landbrug livet, og ifølge direktør i Patriotisk Selskab forstod hverken sælgere eller købere, hvad produktet gik ud på.
Nils Rasmussen, direktør i Patriotisk Selskab. | Foto: PR/Patriotisk Selskab
Nils Rasmussen, direktør i Patriotisk Selskab. | Foto: PR/Patriotisk Selskab

Flere hundrede landbrugsvirksomheder fik i årene omkring finanskrisen forvildet sig ud i at købe renteswap, hvilket sidenhen har vist sig at være et økonomisk mareridt, som har ført til økonomisk uføre og konkurser.

Ifølge Patriotisk Selskab, som rådgiver de største danske landbrug, var der ikke ret mange landmænd som selv efterspurgte produktet.

Det skriver Børsen.

"Det var noget, som sælgerne overbeviste dem om, at de havde behov for. Lige pludselig var den der bare. Renteswap er et produkt, der blev solgt af nogen, der dybest set ikke vidste, hvad de solgte, til nogen, der dybest set ikke vidste, hvad de købte," siger Nils Rasmussen, direktør i Patriotisk Selskab, til mediet.

Ifølge beregninger fra Landbrug & Fødevarer var de finansielle produkter alene fra 2010 til 2015 skyld i tab for 1 mia. kr. om året plus flere hundrede konkurser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også