Professor sår tvivl om beregning der førte til landmands konkurs

Da et af Danmarks største økologiske landbrug Vibygård Gods i 2019 blev begæret konkurs af Jyske Bank, skete det ifølge flere fagfolk på baggrund af forkerte beregninger.
Det skriver Børsen.
Banken mente, at Vigybård Gods' renteswap fra 2008 var negativ med 33,5 mio. kr. men ifølge Copehagen Simulations burde den justeres helt ned til 15,5 mio. kr. Den vurdering er Ralf Poulsen, professor ved Matematisk Institut på Københavns Universitet, enig i.
Dansk gods gik konkurs: Nu er det solgt
"Beregningerne er lavet efter almindeligt anerkendte principper og metoder. Jeg er derfor helt enig i, at det, som bankerne kalder en markedsværdi, ikke er en markedsværdi," siger han til Børsen.
Jyske Bank har ikke ønsket at svare Børsen på sprøgsmål om sagen. I en mail skriver Erik Qvirin Hansen, bankens direktør for kommunikation, at "opgørelse af markedsværdien afhænger af den konkrete aftale samt de standarder og kutymer, der anvendes i markedet for den konkrete swaptype."
Vibygård Gods drev økologisk planteavl på omkring 800 hektar jord frem til konkursen.