Et af landets store og historiske godser har truffet et opsigtsvækkende valg.

I 2017 omlagde det lollandske Krenkerup Gods 210 hektar til økologiske afgrøder, men nu bliver arealet rullet tilbage til konventionel produktion.

"Hovedårsagen er, at der ikke er penge i det. Vi har tjent ca. 400 kr. mindre pr. hektar om året på det økologiske areal i forhold til det konventionelle," siger Mathias Knudsen, landbrugsinspektør på Krenkerup Gods.

Økologisk korn lider under prispres efter overproduktion

Han fortæller, at Krenkerup Gods havde budgetteret med at tjene 4500 kr. mere pr. hektar end det, som reelt har været tilfældet.

"Vi lagde om til økologi, fordi vi havde en forventning om at tjene signifikant mere på det økologiske end det konventionelle areal. Det har ikke levet op til forventningerne, og derudover kommer, at vi bruger meget mere tid på det økologiske."

Mathias Knudsen kommer med det eksempel, at der på det økologiske areal går omkring en uge i foråret med at pløje, harve og så, hvilket kan gøres på to-tre dage på det konventionelle areal.

"De økologiske roer tager også meget tid, fordi vi både passer dem med robotter og håndhakkere. Havde vi tjent 5000 kr. mere pr. hektar, så var vi selvfølgelig fortsat, men det er ikke tilfældet," siger inspektøren, der fortæller, at godset forventer at hoppe ud af den økologiske produktion til efteråret.

Godset har været i samme families eje siden 1367 og er i dag ejet af Patrick Reventlow-Grinling, der er 18. generation. Godset er registreret som en enkeltmandsvirksomhed, og regnskaberne er derfor ikke offentligt tilgængelige.

Krenkerup Gods landbrugsareal er samlet cirka 1850 hektar og er delt mellem syv hovedgårde; fem omkring Sakskøbing og to ved Nakskov.

Dårlige priser

Priserne på visse økologiske afgrøder har i en længere periode været meget lave, hvilket har presset mange økologiske planteavlere. I foråret var prisen på økologisk vårbyg eksempelvis lavere end på konventionel vårbyg, fortæller Mathias Knudsen.

Han tror, de lave priser kan betyde, at flere aktører vælger at gå samme vej som det historiske gods.

"Vi registrerer ned til mindste krone vores indtægter og udgifter, så vi ved 100 pct., hvad vi tjener på de forskellige ting. Det er der vist ikke særligt mange andre, der gør, så spørgsmålet er, om alle ved, hvad de tjener på."

Han mener, godset har været tålmodige nok med det økologiske areal. De første to år var omlægningsår, hvor der ikke var de store forventninger til indtjeningen, men i de seneste par år har indtjeningen skuffet, fortæller inspektøren.

Er der noget, du ville ønske var anderledes fra politisk eller anden side, så I bedre kunne lave en god forretning på det økologiske areal?

"Tja. De kommende regler, som Landbrug & Fødevarer lægger op til, hvor man ikke må bruge så meget konventionelt husdyrgødning som indtil nu er ikke just fremmende for økologien. Specielt ikke for de planteavlere, som kom med i 2017," siger Mathias Knudsen og fortsætter:

"De tidligere regler har fået en hel masse til at hoppe med på økologivognen, og de kommende regler kommer til at udelukke ret mange. Man har brugt fem år på at lave et system, som virker, og så kommer man med nogle regler, som man trækker ned over hovedet på folk, og som blandt andet gør gødning dyrere."

Kan du ikke forstå bevæggrunden for, at der bliver lagt op til at bruge mindre konventionel husdyrgødning?

"Det kan jeg sagtens, og personligt har jeg været uforstående over for, at man kan producere økologiske fødevarer på konventionel husdyrgødning. Det, de lægger op til nu, er mere rigtigt, men det bliver sværere at få en god forretning ud af det. Det tvinger ret mange til at stoppe igen," siger Mathias Knudsen, der bl.a. peger på, at det afhænger af, hvor man bor ift. økologiske biogasanlæg.

I 2020 var 11,3 pct. af det samlede landbrugsareal i Danmark økologisk dyrket.