Det er svært at love guld og grønne skove til planteavlere, der leverer økologisk korn for tiden.

For prisen er presset af en overproduktion af flere afgrøder.

Klik her og hent vores app til iPhone eller Android

Det mener grovvareselskaberne Danish Agro, Vestjyllands Andel og DLG, der bakkes op af organisationerne Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer.

Ifølge Danish Agro vil der i de kommende år være en overproduktion af afgrøder som rug, byg og havre, mens udbuddet af økologisk hvede ser ud til at passe med forbruget, vurderer Henning Fogh, der er koncerndirektør for grovvaredivisionen.

"Vi kan godt se, at der er større efterspørgsel på økologisk hvede og brødrug. Men det er fra et beskedent niveau. Det er ikke et problem at dyrke de mængder til fødevareindustrien. Problemet ligger i, at der er en overproduktion. Derfor har vi også set, at økologisk korn afregnes til konventionelle priser," siger Henning Fogh.

Han peger på, at der også ses et faldende forbrug af foder til økologisk svineproduktion. Det er også en af faktorerne til lavere priser.

Grovvareselskaber vil have økologer til at dyrke flere proteinafgrøder

"Vi er jo et mellemled, så vi betaler kunden det, som produktet kan afsættes til. Det har inden for nogle afgrøder været konventionelle priser. Hvis politikerne vil støtte økologien økonomisk, og økologerne kan leve med en konventionel pris, så handler det jo bare om hvor stor checken fra politikerne er, medmindre forbruget kan stimuleres," påpeger Henning Fogh.

Overproduktion

Vestjyllands Andel melder om en overproduktion af økologisk korn og særligt foderkorn. Selvom det ikke er en ny tendens, peger det alligevel i retning af stigende produktion. Det fortæller produktchef i Vestjyllands Andel, Niels Blommegaard.

"Vi har ikke set det så massivt før. Det gør prissætningen på økologisk korn vanskelig, og det gør det prissætningen flydende og giver differentierede priser," siger Niels Blommegaard.

Han tilføjer, at grovvareselskabet ser et vækstmarked inden for konsumkorn. Særligt har priserne været gode på havre og brødrug. Produktchefen påpeger, at det er lettere for danske avler at dyrke økologisk havre end rug.

Økologichef i DLG, Steffen Blume, bekræfter, at også landets største grovvareselskab ser en overproduktion af særligt foderrug og foderbyg.

"De afgøder skal enten eksporteres, bruges konventionelt eller gemmes. Vi har haft udfordring med omlægningskorn, men det ser ud til at være i balance," lyder det Steffen Blume.

Brødproducent efterspørger mere økologi fra landmænd 

Utilfredsstillende priser

Økologisk Landsforening arbejder med et mål, om at det danske landbrug i 2030 skal bestå af 30 pct. økologi. Fra foreningen lyder det, at det i dag er for mange økologiske planteavlere, der producerer korn til foder.

Markedschef for økologi, Henrik Hindborg peger specifikt på produktionen af hvede eller havre, som nogle af de afgrøder, som danske økologer i stedet burde kaste sig over.

"Når for mange planteavlere dyrker det der er nemmest at dyrke frem for det, der giver højest værdi og dermed afregning, så kan det jo ikke undre, at afregningspriserne på korn til foder, bliver utilfredsstillende lav," lyder det fra Henrik Hindborg.

Ifølge Henrik Hindborg er detailkæderne i disse år ved at konvertere basisprodukter væk, så de består af dansk produceret råvarer frem for importerede råvarer.

"Derfor er det også vigtigt, at de danske økologiske avlere producerer mindre lidt mindre korn til foder og noget mere med henblik på konsum," siger Henrik Hindborg.

Økologichef hos Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen mener, at det økologiske marked vil vokse i de kommende år. Det vil ifølge hende også medføre øget efterspørgsel efter økologisk korn både til foder og fødevarer.

"Det kan dog være en stor udfordring, at mængderne ikke altid passer sammen indenfor et enkelt år eller inden for en geografisk region. Derfor ser vi store udsving i priserne," siger Kirsten Lund Jensen.

I 2019 var 11,3 pct. af det samlede landbrugsareal i Danmark økologisk dyrket.

Radikale vil fjerne en tredjedel af landbrugsjorden i finanslovsudspil