Minkaflivninger har ført til dødstrusler mod indehaver af nordjysk vikarbureau

Det har haft store konsekvenser for Catalin Aurel Ciuca, at hans vikarbureau sidste år vr med til at aflive de danske mink. Siden da har han modtaget flere opkald og dødstrusler.
Foto: Marius Renner
Foto: Marius Renner

Sidste års minkaflivninger har haft enorme konsekvenser for Catalin Aurel Ciuca, der driver vikarbureauet Christian Mink Services i Hjørring. Efter at have bidraget til aflivningen har minkene, har han modtaget dødstrusler, som har ramt hårdt.

Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

"Det kommer til at tage tid at komme over det her. Jeg ved ikke, om jeg kan. Folk har truet med meget slemme ting," fortæller han og tilføjer, at han har modtaget flere opkald og dødstrusler på SMS.

Christian Mink Services var ifølge Nordjyske Stiftstidende den første virksomhed til at tegne kontrakt med Fødevarestyrelsen i forbindelse med minkaflivningerne. Catalin Aurel Ciuca har dog
ikke præcise tal for, hvor mange mink vikarbureauet, der primært beskæftiger rumænske arbejdere, har aflivet i løbet af sidste år.

Aflivningerne har bidraget til størstedelen af et overskud på 4,7 mio. kr. i Christian Mink Services, viser et nyligt regnskab fra virksomheden. Catalin Aurel Ciuca er til gengæld ikke er sikker på, at han er glad for pengene, nu hvor hans familie er blevet truet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også