38.000 høns skal aflives efter fund af fugleinfluenza

Smitteudbrud med fugleinfluenza kommer bag på Fødevarestyrelsen efter måneder uden smitte.
Foto: Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck
AF RITZAU

En hønsebesætning ved Iller i Sønderborg Kommune er blevet ramt af fugleinfluenza.

Det betyder, at 38.000 æglæggende høns på besætningen skal aflives de nærmeste dage, oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er det første udbrud af fugleinfluenza i Danmark siden 21. april, hvor 19.000 gæs og ænder blev aflivet på en besætning i Vestjylland.

"Det er ærgerligt, at vi nu igen finder fugleinfluenza på dansk jord, for det er kun cirka fire uger siden, at Danmark blev erklæret fri for fugleinfluenza efter et halvår med usædvanligt mange udbrud," siger Tim Petersen, der er souschef i Fødevarestyrelsen.

"Det nye udbrud kommer uventet, for de store fugletræk er ovre for længst. Det er endnu for tidligt at sige noget om smittekilden, dette er vi ved at se nærmere på," siger han i pressemeddelelsen.

Ud over at aflive hønsene har Fødevarestyrelsen indført et krav om, at det i en zone på ti kilometer fra den smittede besætning er forbudt af sælge eller flytte æg, høns og andre fugle, medmindre man får en særlig tilladelse.

Derudover skal alle fjerkræejere i en radius på tre kilometer registrere deres fugle hos Fødevarestyrelsen.

Trods det nye udbrud vil Fødevarestyrelsen ikke indføre krav om, at fjerkræejere generelt skal holde deres dyr inde eller under fast tag for at minimere smitterisikoen.

Det var et krav fra november til slutningen af maj som følge af en række udbrud i Danmark.

Fødevarestyrelsen opfordrer dog alle ejere af besætninger med fugle og fjerkræ at have særligt fokus på at undgå at slæbe smitte ind.

Siden november sidste år har Fødevarestyrelsen registreret 16 udbrud af fugleinfluenza i store og små besætninger, og det har betydet, at mere end 155.000 høns, ænder og andre fugle er aflivet.

Derudover kommer det seneste udbrud med 38.000 høns.

 

Bulgarien ramt af femte udbrud af fugleinfluenza i år

Filippinerne dropper import af dansk fjerkræ og æg

Fjerkræklub på Langeland frygter for sine sjældne racer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også