Nye polske udbrud af svinepest tynger danske svinetransportører

På få dage er tre polske besætninger blevet ramt af afrikansk svinepest. Flere danske svinetransportører har fået aflyst deres transporter som resultat.
Foto: Klaus Gottfredsen
Foto: Klaus Gottfredsen

Nye udbrud af svinepest i et polsk område, hvor der ikke har været meldinger om sygdommen tidligere, har skabt dønninger op mod de danske svinetransportører.

Efter tre udbrud blandt svinebesætninger i Lodz-regionen på få dage har flere danske svinetransportører fået aflyst sine forsendelser, skriver Landbrugsavisen.

"Vi har måttet aflyse tre transporter siden weekenden. Området er et af de helt svinetætte områder, så det kan komme til at berøre en del grise", siger Michael Vinderslev, medejer og direktør af Vinderslev, til mediet.

Over for Landbrugsavisen bekræfter flere transportører den samme situation så som H&S Westergaard og Bonusgrisen.

Bonusgrisens adm. direktør, Bo Skaaning Ebbesen, siger, at man nu skal finde nye aftagere til smågrisene, men siger, at det bliver en hård kamp, da alle kæmper om de samme stalde.

Senest en polsk svinebesætning blev ramt af svinepest var tilbage i starten af juni, hvor en besætning på 3000 svin blev ramt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også