Udgravning til nyt svineprojekt vækker nabokritik

Det første spadestik til et nyt svineanlæg med en årlig produktion på 45.000 slagtesvin er gjort. Byggetilladelsen er dog ikke i hus endnu, og det vækker kritik.
Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Hos svineproducenten Tybjerggaard Breeding fik man i den seneste uge miljøgodkendelsen til et nyt svineanlæg på 9500 kvadratmeter og en årlig produktion på 45.000 slagtesvin.

De første byggematerialer er leveret til adressen, og gravkøerne er begyndt at grave på trods af, at bedriften endnu ikke har fået en byggetilladelse.

Det vækker kritik hos naboer, skriver Sjællandske.

"Vi mener, at det er respektløst og urimeligt, at de går i gang inden de har fået lov," siger formand for Miljøforeningen, Charlotte Eliassen til mediet.

Borgmester i Næstved Kommune, Carsten Rasmussen, siger, at man gerne må grave jorden op for at gøre klar til byggeriet, selvom byggetilladelsen endnu ikke er i hus.

"Vi er gået i gang med at flytte noget jord, så der kan blive gjort klar til at selve byggeriet kan starte. Det må vi godt," siger bygeherren, Kasper Jeppesen fra Tybjerggaard.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også