Nordjysk landmand vil oprette bulgarsk svineproduktion

Høje afregningspriser og lave omkostninger har givet svineproducenten Ole Andersen mod på at opstarte en svineproduktion i Bulgarien. Projektet er nu klar til at gå i gang, siger han.
Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Sammen med en række erhvervsfolk vil den nordjyske svineproducent Ole Andersen oprette en svineproduktion i Bulgarien.

Det er den høje afregningspris, der i øjeblikket er 13,50 kr. pr. kg., og lave omkostninger, der har fået svineproducenten til at se muligheder i landet, skriver Effektivt Landbrug.

Projektet i Bulgarien er nu klar til at gå i gang, og i første omgang skal bedriften bestå af 1000 søer og 32.000 slagtesvin.

"Der er tale om en investering på cirka 90 mio. kr., hvoraf 25 til 30 pct. skal komme fra kontant egenkapital. Resten finansieres med lån fra EksportKreditFonden (EKF) og banklån. Renten i Bulgarien er forholdsvis lav på tre til fem procent," siger Ole Andersen.

Bulgarien er ikke ukendt land for svineproducenten, der udover at være kartoffelavler og svineproducent i Danmark også har planteavl i Bulgarien gennem selskabet Danbul Agro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også