Omdiskuteret solcelleprojekt er kommet på tyske hænder

En solcellepark på 367 hektar, der har vakt opstandelse hos naboer, er blevet solgt til en unavngiven tysk investor.
Foto: ZYLBERMAN LAURENT - GRAPHIX IMAGES - TOTAL
Foto: ZYLBERMAN LAURENT - GRAPHIX IMAGES - TOTAL

Danmarks hidtil største solcelleprojekt, der skal strække sig ud over 367 hektar, er kommet på tyske hænder.

Gestenge Solpark, som anlægget kommer til at hedde, er stadig på et planlægningsstadie, men ifølge Greengo Energy Group, der står bag projektet, kan der nu ikke ændres i projektet.

Det skriver Folkebladet Lemvig.

"Jeg har fået oplyst at projektet ikke kan ændres i størrelse fordi det er solgt til en tysk investor," udtalte Jacob Hänel Christensen fra enerigselskabet på et virtuelt borgermøde ifølge mediet.

Jacob Hänel Christensen understreger, at det ligger på kommunens bord vedrørende størrelsen på anlægget, som har vakt kritik og bekymring fra flere naboer.

Flere naboer til den kommende solcellepark har kritiseret projektet, som AgriWatch tidligere har beskrevet.

Lodsejerne bag projektet har senere tilbudt syv naboer 300.000 kr. hver for at holde kritikken tilbage. En handling, som en af naboerne Malene Foldager Andersen betragter som "et rent hold kæft-bolsje".

"Det er politikernes opgave at fastlægge den overordnede politik for, hvor solcelleanlæggene skal ligge. Det handler om så sindssygt store arealer, og det kan ikke passe, at det skal være lodsejere eller projektmagere, der bestemmer, hvor udviklingen skal foregå," siger Malene Foldager Andersen, der er kritisk over kommunens rolle i projektet.

Naboer til kommende solcellepark fik tilbudt penge for at holde kritik tilbage 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også