Concito: WRI-rapport taler for flere plantebaserede fødevarer

Programchef i Concito peger på, at flere pointer i World Ressources Institutes rapport om dansk landbrug peger i retning af flere plantebaserede fødevarer.
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Debatten har været stor i og omkring dansk landbrug efter den rapport, som World Ressources Institute (WRI, red.) fremlagde i begyndelsen af maj.

Her belyste organisationen muligheder og udfordringer i dansk landbrug i forhold til særligt klima og miljø.

Ifølge programchef i tænketanken Concito, Michael Minter, er der flere elementer, der peger i retning af øget behov for fødevarer, men efterspørgslen på kød og mælk bør falde. Det skriver han i et debatindlæg hos Klimamonitor.

"Dette scenarie kan naturligvis påvirkes og ændre sig i retning af et mindre forbrug af kød og mejerivarer, hvilket vil bidrage til at mindske stigningen i den samlede globale fødevareefterspørgsel og på mange måder gøre opgaven med at sikre nuludledning fra landbruget nemmere. Dette taler for en langt stærkere indsats for omlægning af vores kostvaner i retning af mere planterig kost samt udvikling af plante- og cellebaserede alternativer til traditionelt kød og mælk," skriver han i indlægget.

I forhold til dansk landbrug konstaterede WRI, at Danmark kan i 2050 producere 45 pct. mere mad end i 2017 og samtidig udtage 450.000 hektar landbrugsjord til natur og skovrejsning.

Hovedforfatter Tim Searchinger pegede på, at der bør laves en 'social kontrakt' mellem landbruget og samfundet. Det skal sikre, at landbrugsarealer bliver omdannet til natur i takt med, at effektiviteten stiger.

Rapporten anbefaler således, at 450.000 hektar landbrugsjord inden 2050 bliver omdannet til skov og natur. Det svarer til ca. halvanden gange Fyns areal og omkring 17 pct. af Danmarks nuværende landbrugsareal.

Økologisk Landsforening om rapport: "Det føles som resignation"

Hovedforfatter bag opsigtvækkende klimarapport: Vigtigt at yin og yang hænger sammen

Kommende analyse: Klimaneutralt landbrug kræver udtagning af op mod halv million hektar landbrugsjorder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også