Vestjysk mælkeproducent erklærer sig selv konkurs

Den fjerde mælkebedrift på fem måneder er nu gået konkurs i Varde. Den seneste bedrift bestod af 200 køer med en højt ydende besætning ifølge bobestyrer.
Foto: PER FOLKVER
Foto: PER FOLKVER

Rækken af konkursramte mælkebedrifter i Varde bliver længere, hvor den fjerde producent på fem måneder har måtte kaste håndklædet i ringen.

Mælkeproducent Jens Hemming Jørgensen har erklæret sin egen bedrift med 200 jerseykøer konkurs, skriver Jydskevestkysten.

Udover besætningen på 200 køer var en ejendom tilknyttet, som udgør 100 hektar, hvor 25 af disse er forpagtet. Kvægbruget havde en enkelt ansat, som ikke havde fået sin løn i april.

Advokat Flemming Jensen er bobestyrer af det konkursramte landbrug og beretter om en "ekstrem god" besætning.

"Det er én af landets højst ydende jerseybesætninger. Jeg har sjældent som kurator set så velplejet en besætning. Den er lige til at tage over for den rette," siger Flemming Jensen til mediet.

Det har ikke været muligt for Jydskevestkysten at få en kommentar fra Jens Hemming Jørgensen.

Hos rådgivningsselskabet Sagro har man oplevet en svag stigning i konkurser blandt mælkeproducenter, som AgriWatch tidligere har beskrevet.

Det skyldes blandt andet bankernes øget krav til solvens og afskrivning, hvor Morten S. Thomsen, chef for afdelingen kvæg i Sagro, har set eksempler på staldbygninger, der skal afskrives på 15 år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også