AgriWatch

Uændrede mælkepriser får mælkeformand til at frygte flere konkurser

Formand for mælkeforening er bange for, der venter flere konkurser for de mælkeproducerende landmænd. Ifølge erhvervsøkonomisk chef i Seges sker konkurserne som en del af strukturudviklingen.

Foto: LDM / PR

En uændret mælkepris presser mælkeproducenter på pengepungen.

Det får Kjartan Poulsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, LDM, til at frygte, at flere af hans kolleger enten må gå i Skifteretten eller tvinges til konkurs de kommende måneder.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

"Det grundlæggende problem er, at prisen på mælk ikke modsvarer udgifterne til at producere. Der er en kraftig underdækning. Den rammer hårdt i Danmark, fordi vi har en større lønudgift. Andre steder i Europa er det løn til ejeren, som kan justeres," siger Kjartan Poulsen.

Senest er tre bedrifter alene i Varde Kommune gået konkurs eller selv indgivet konkursbegæring, og ifølge Kjartan Poulsen vil der komme flere.

"Mælkemarkedet er følsomt, hvad angår mængden. Hvis mælkeprisen fortsætter på nuværende niveau, så kommer der flere konkurser. Vi ser, at alle omkostninger stiger," siger Kjartan Poulsen og tilføjer:

"Jeg mener, at de konkurser, vi ser nu, er udtryk for, at prisen står i stampe og ikke følger de generelle prisudviklinger," lyder det.

Ifølge LDM-formanden er det dog en forholdsvis ny tendens, at landmænd selv indgiver konkursbegæring. Det har tidligere været banker og andre interessenter, der har erklæret bedriften konkurs. Derfor mener LDM-formanden også, at tallet af bedrifter, der lukker eller blive lukket ned, kan være større.

Følger strukturen

I Seges fortæller erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, at en af forklaringerne på de seneste konkurser blandt mælkeproducenter kan være strukturudviklingen i landbruget.

Han fortæller, at de mælkeproducenter, der må forlade erhvervet, typisk er ældre landmænd med mindre bedrifter, der har et ældre produktionsanlæg.

"Gennemsnitligt er der blevet 4-5 pct. færre heltidsbedrifter om året de seneste årtier. Det gælder også mælkeproducenter. I disse år svarer det til ca. 100 færre bedrifter med malkekvæg hvert år. Det kan så variere lidt fra år til år, og aktuelt kan der være lidt flere som følge af, at mælkeproducenternes bytteforhold ligger en anelse under et 'normalår' på grund af høje foderpriser," lyder vurderingen fra Klaus Kaiser.

Den køber Kjartan Poulsen ikke helt, idet han påpeger, at det senest også er større mælkebrug, der er gået konkurs. I november gik en mælkebedrift med 750 køer ved Årre konkurs.

"Dem, der er gået konkurs senest, er kun en mindre. De to andre er større end gennemsnittet. I mit eget nærområde ser vi mindre bedrifter, der stopper med bindestalde. Det andet skyldes prisudviklingen," mener LDM-formanden.

Højt nulpunkt koster

Klaus Kaiser tilføjer, at der i 2020 var 30 konkurser i kvægbedrifter. Ifølge ham forsøger alle parter i landbrug dog at undgå konkurser, idet der i en konkurs går flest værdier tabt.

"Konkurs indtræder ofte, når gælden er blevet for stor, og hvor nulpunktsprisen er for høj til at landmanden får sine omkostninger dækket. De seneste to-tre år har mælkepriserne været nogenlunde på det nuværende niveau. Så dem med en for høj nulpunktspris i forhold til markedsprisen kører med løbende underskud, og det vil på et tidspunkt indhente landmanden," siger Klaus Kaiser.

Han anfører dog, at nulpunktsprisen ikke er statisk, hvorfor bedrifternes omkostninger kan nedbringes tilstrækkeligt, så landmændene undgår at skulle fra gården.

"Faktisk har vi set et kraftigt fald i nulpunktspriserne i senere år. Gennemsnitligt set er nulpunktet faldet fra 2,75 kr. pr. kg i 2013 til nu omkring 2,25-2,30 kr. pr. kg," forklarer Klaus Kaiser.

SLF har senest offentliggjort, at driftsindtjeningen i 2020 er steget med gennemsnitligt 20 pct. fra 877.000 kr. i 2019 til 1,08 mio. kr., viser en analyse foretaget af rådgivningsselskabet på baggrund af 220 regnskaber fra mælkeproducenter landet over.

Ny konkurs rammer mælkeproducent i Varde Kommune

Mælkeproducenternes indtjening tog tigerspring i 2020

Landets største mælkeproducent reducerer sin bedrift med 300 køer 

Mere fra AgriWatch

EU-indgreb vil potentielt kun udløse få milliarder til energistøtte

Fredag har EU’s medlemslande blåstemplet at kunne sende beskatningen fra bæredygtig energi tilbage til bl.a. energipressede landbrugsvirksomheder. Nye beregninger peger dog på, at potentialet er yderst begrænset. Denne form for ”symbolpolitik” noget af det allerværste, der kan ske for virksomhederne, advarer Dansk Erhverv.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch