Greenpeace går i rette med tal: Landbruget kan udgøre en større klimatrussel

Landbruget tegner sig for en større del af drivhusgasudledning end først antaget, mener miljøorganisationen Greenpeace på baggrund af nye beregninger.
Landbruget udleder mere end først antaget ifølge Greenpeace. | Foto: Finn Frandsen
Landbruget udleder mere end først antaget ifølge Greenpeace. | Foto: Finn Frandsen

Klimabelastningen fra landbrugets husdyrproduktion kan ifølge miljøorganisationen Greenpeace udgøre en markant større trussel de kommende årtier, end de officielle tal og hidtidige diskussioner har givet indtryk af.

Det siger Greenpeace i et nyt notat til regeringen og Folketinget, skriver Information.

Ifølge organisationens beregninger kan landbruget være ansvarlig for 43 pct. af de samlede drivhusgasudledninger i Danmark. Ifølge Information har antagelsen hidtil været, at landbruget udgjorde 31 pct. af den samlede udledning.

"Dette er en klar understregning af, hvor markant større udledningen reelt er fra landbruget – og ikke mindst fra den animalske produktion – i de næste to årtier, og hvor afgørende vigtigt det derfor er, at der hurtigst muligt leveres markante reduktioner i den animalske produktion," siger Tarjei Haaland, der er klima- og energiekspert hos Greenpeace, til Information.

EU-kommissær revser Brasilien for ikke at gå langt nok med klimamål 

Danske banker dropper investeringer i kontroversielt kødfirma

Organisationer sætter målsætninger op for plantesatsning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også