Intet nyt er godt nyt.

Det mener Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard, når det kommer til fordelingen af midlerne i EU's landdistriktsprogram.

Torsdag meldte Landbrugsministeriet ud, at fordelingen af landbrugsstøtte igen i 2022 medfører, at syv pct. bliver til grønne tiltag i landdistriktspuljen.

"Det er positivt, at regeringen fastholder den såkaldte fleksprocent for landbrugsstøtten på syv pct. Det giver en afklaring og stabilitet for landmændenes indtjening i 2022, som er det sidste år med nuværende programperiode," udtaler Søren Søndergaard i en skriftlig kommentar til AgriWatch.

Han mener, fleksprocent også fremadrettet skal holdes på et stabilt niveau, da det giver bedre mulighed for at planlægge investeringer på bedrifterne.

For 2022 indeholder landdistriktsmidlerne en pulje med samlet bevilling på over 2 mia. kr. Puljen er vokset blandt andet fordi, at den indeholder mere end 400 mio. kr. i genopretningsmidler fra EU efter coronakrisen.

"De ekstra midler, som der er i det sidste år grundet en ekstraordinær overførsel fra EU-genopretningsfond, skal bruges til at understøtte vores erhverv med investeringer, der både kan være med til at sikre en god økonomi, bidrage til den grønne omstilling og fastholde arbejdspladser i erhvervet og bevare vores stærke position på eksportmarkederne," siger Søren Søndergaard.

I dag må man flytte op til 15 pct. fra søjle et til søjle to.

Danmark læner sig op ad de lande, landbruget konkurrerer direkte med som Tyskland og Holland, og overfører syv pct. af midlerne fra den direkte støtte til landdistriktsstøtten.

Men EU's stats- og regeringschefer er blevet enige om, at det skal være muligt at flekse helt op til 40 pct. af pengene i søjle et over til søjle to, når det nye budget træder i kraft i 2023.

Udnytter Danmark den mulighed fuldt ud, viser L&F's beregninger altså, at det frem til år 2027 vil koste landmændene 2,1 mia. kr. om året og altså næsten 163.000 kr. i gennemsnit for den enkelte bedrift.