Når man kravler op ad et bjerg, skal man også gerne ned igen.

Samme manøvre er nødvendig, når det kommer til at bekæmpe klimakrisen. Her er det ikke nok at reducere udledningen.

Derfor mener Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, det er vigtigt, at det kommende klimaudspil for landbruget også indeholder en plan for lagring af kulstof.

"Jeg synes i den grad, det bliver overset i debatten. Vi kommer næppe i mål med målsætningerne i Paris-aftalen, hvis vi kun reducerer. Vi bliver nødt til at trække CO2 ud af atmosfæren, og der har vi allerede de mest geniale opfindelser som træer og jord. I den forbindelse taler jeg altid landbrugets bidragspotentiale op, for det kan være en sektor, der sammen med skovbrug, kan levere positivt, da det kan binde kulstof i jord, træer og buske," siger Maria Reumert Gjerding.

For at animere til den omstilling mener hun, der skal fokus på at øge dyrkningen af græs og skovlandbrug.

Det er én af de tre hovedsøjler, som organisationen vil prøve at præge politikerne på Christiansborg til at forfølge i de kommende ugers intense forhandlinger om landbrugets klimaplan.

Herudover kæmper Gjerding og hendes tropper for en meget ambitiøs plan for udtagning af lavbundsjord, som også Landbrug & Fødevarer plæderer for. Det tredje bærende pylon i udspilet er en ambitiøs national strategi for omstilling til at producere plantebaserede fødevarer.

"Det dyrkede areal skal være anderledes og mindre problematisk i forhold til klima, kvælstof og pesticider, end det er i dag. Vi skal implementere andre dyrkningssystemer, så vi kigger langt mere til mangfoldige systemer og skovlandbrug. På den måde sørger vi for, at landbrug også optager kulstof fra atmosfæren og understøtter biodiversiteten. De skal selvfølge være økologiske," lyder det fra Gjerding.

Flere plantebaserede fødevarer

Danmarks Naturfredningsforening abonnerer på ideen om en fordobling af Danmarks areal, hvor man dyrker mad direkte til mennesker fra 11 pct. til 22 pct. inden 2030.

"Status quo er ikke en mulighed, men jeg hører en minister, der er nervøs for at rokke ved status quo. Det her er en mulighed, som vi ikke må lade passere. Det er naiv ønsketænkning at tro, vi bare kan fortsætte, som vi plejer," siger Maria Reumert Gjerding.

Omstilling til i langt højere grad at producere plantebaserede fødevarer i skovlandbrugssystemer, som Danmarks Naturfredningsforening kæmper for, er krævende. Der skal ske en stor teknologisk udvikling, hvor blandt andet robotter skal spille en stor rolle ifølge præsidenten.

Danmarks Naturfredningsforening mener, regeringen bør stile mod at halvere den animalske produktion.

Den holdning bliver ofte hårdt kritiseret af aktører i landbruget - herunder Landbrug & Fødevarer - som mener, produktionen bare flytter til udlandet. Det argument bider dog ikke på krogen hos Maria Reumert Gjerding.

"Vi er marginalt mere klimavenlige, hvis man medregner med soja og andet fra udlandet, så kan man næsten ikke få øje på forskellen. Jeg synes, det er et idiotisk argument - undskyld mig," siger hun.

Ifølge Det Miljøøkonomiske Råd er landbrugets lækagerate mellem 27 og 75 pct. Det vil sige, at hver gang dansk landbrug reducerer sine udledninger med 100 ton CO2, vil der i stedet dukke mellem 27 og 75 ton op andre steder i verden.

Offensiv og ambitiøs

Danmark importerer årligt soja svarende til et areal på ca. 600.000 hektar i udlandet til brug i foder.

Det tæller ikke med i det danske klimaregnskab, men det er ifølge Danmarks Naturfredningsforening en del af Danmarks globale klimaansvar, og derfor bør importen i første omgang gøres 100 pct. certificeret og senere stoppes helt, mener organisationen.

I stedet skal Danmark satse massivt på at få sat turbo på udviklingen af græsprotein som alternativ foderkilde, der på sigt også skal udfase den store dyrkning af korn på danske arealer.

"Vi skal ændre det, vi fodrer vores dyr med, fordi korn er meget problematisk i forhold til klima, hvor jordens kulstofspulje bliver nedslidt med intensiv dyrkning. Korn skal have meget gødning for at levere store udbytter, og det er problematisk for vores vandmiljø. Der er også problemer med mængden og typen af pesticider. Vi skal i stedet være selvforsynende af foder med græsprotein. Græs binder kulstof, har ikke brug for lige så meget gødning eller sprøjte, og derfor passer vi bedre på vores miljø," siger Maria Reumert Gjerding.

Hun mener ikke, at det samlede udspil fra organisationen vil betyde færre arbejdspladser i de danske landdistriktskommuner, hvis det skulle blive gennemført.

"Vi skal være offensive og ambitiøse og satse på at få landmænd med på en fantastisk vision, som de kan se perspektiver i og potentialer i. Vi skal selvfølgelig stå bag dem politisk, hjælpe dem og sørge for, at de får støtte til omstillingen."