Medie: Fur-formand står til at få mere end 100 millioner i erstatning

Formanden for Danske Minkavlere og Kopenhagen Fur kommer ifølge beregninger foretaget af Ekstra Bladet til at få over 100 mio. kr. i erstatning for sin minkproduktion.
Foto: PR Kopenhagen Fur
Foto: PR Kopenhagen Fur

Tage Pedersens familievirksomhed Sole Gruppen var en af de største inden for minkindustrien med aktiviteter inden for både produktion af minkskind samt minkfoder.

Derfor kan formanden for Danske Minkavlere og Kopenhagen Fur vente sig en erstatning højere end gennemsnittet, når minkbranchen kompensation bliver udbetalt.

Ifølge beregninger foretaget af Ekstra Bladet vil Tage Pedersen og Sole Gruppen få erstatning på minimum 113,2 mio. kr.

"Jeg er vant til at have en god indtægt for min virksomhed. Jeg har jo en kæmpe virksomhed med 100 mand ansat og mange minkfarme. Så selvfølgelig skal der et stort beløb til at erstatte det," siger Tage Pedersen til Ekstra Bladet.

Mediets beregninger baseres på Finansministeriets beregninger for erstatning for en gennemsnitlig minkavlers avlstæver.

Tage Pedersen ønsker ikke over for mediet at komme med et bud på, hvor meget han og ejerkredsen i Sole Gruppen står til at få. Han fortæller, at der desuden er en stor gæld, der skal afdrages på.

I Sole Holdings senest offentliggjorte regnskab for 2019 fremgår det, at koncernens langfristede gæld udgjorde 42,7 mio. kr., mens den kortfristede gæld udgjorde 139,1 mio. kr. Selskabet havde en egenkapital i 2019 på 150,3 mio. kr.

Minkavlere om kompensation: "Det er i hvert fald ikke for højt" 

Minkavlere overvejer nu fremtiden: "Vi skal ikke have flere husdyr" 

Nystiftet minkforening kritiserer aftale: Den lægger ikke op til fremtidig dansk minkavl 

Minkavler forventer 20 millioner kroner i kompensation 

Borgerforslag om rigsretssag mod Mette F. når til Folketinget 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også