Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasse vil fusionere

De to jyske banker Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasse vil fusionere.
Det skriver de i en meddelelse torsdag morgen.
Vestjysk Bank vil være det fortsætte pengeinstitut og vil fortsætte under Vestjysk Banks navn og logo med hovedsæde i Herning Kommune. Vestjysk Bank overtager samtidig samtlige aktiver og passiver i Den Jyske Sparekasse efter fusionen.
"Fusionen giver os mulighed for at blive Danmarks stærkeste lokalbank. I dag er vi lokale banker med et solidt engagement i det område, vi er en del af, og med et godt kendskab til vores kunder. Fusionen giver os mulighed for at fortsætte med at være lokale, samtidig med at vi sammen kommer til at stå stærkere, til gavn for både vores kunder, aktionærer og medarbejdere," siger Kim Duus bestyrelsesformand i Vestjysk Bank, i meddelelsen.
Formålet med fusionen er at styrke de to pengeinstitutters positioner som stærke lokale banker og begge bankers bestyrelser anbefaler alle aktionærer i de to institutter til at stemme ja til fusionen.
Fusionen har allerede fået opbakning fra Arbejdernes Landsbank, AP Pension og Nykredit, der er storaktionærer i begge institutter.
Fusionen ventes at kunne medføre samlede synergier på cirka 150 mio. kr. om året, og der ventes at være engangsomkostninger på cirka 200 mio. kr. relateret til fusionen.
Vestjysk Bank havde efter 2019 udlån og garantier for 3,2 mia. kr. til landbruget.
Sunde landbrugskunder og negative renter trækker Vestjysk Bank op
Sparekassechef har et trecifret millionbeløb liggende som kan komme i spil til bundlinjen
Relaterede artikler:
Kommende Vestjysk-direktør ville være chef i eget hus
For abonnenter