VILNIUS

"Det er faktisk så langt ude, at man tænker, at det er en dårlig drøm. På et tidspunkt må vi vågne."

Danske Thomas Pedersen har haft minkavl siden 1998 og produktion af foder de sidste ni år i Litauen, og nyheden om den danske nedslåning af alle mink har også nået ham.

Han er ærgerlig, uforstående og ser med stor bekymring på situationen hjemme i Danmark og på det erhverv, han selv har praktiseret, siden han var 16 år, og som også hans brødre og far har arbejdet med hele livet.

Klik her og hent vores app til iPhone eller Android

Mandag blev det besluttet, at man i 2022 igen kan avle mink i Danmark, men Thomas Pedersen tror ikke, at der vil være minkavl i Danmark i fremtiden.

"Kunne de starte op igen i morgen et andet sted, så havde de en mulighed. Men de har ikke den mulighed. Mulighederne for at starte op igen er meget besværlige. Så det er totalt ufatteligt," siger han.

Selvom der i øjeblikket bliver forhandlet om kompensation til de danske minkavlere, ser Thomas Pedersen ikke andre muligheder, end at der også kommer et stort retsligt efterspil, fortæller han.

"Der kommer retssager. Det kan de roligt regne med. De har jo brudt grundloven. De har rykket folks teltpæle op, så det sprøjter rundt alle steder. Det skal man jo ikke bare kunne gøre."

Skulle have aflivet mink i Danmark

Thomas Pedersen har haft mink i Litauen siden 1998, og da branchen led et knæk i 2018, lukkede han farmen i Danmark, så han nu kun har mink i Litauen. Siden 2011 har han dagligt leveret ca. 100 tons foder til litauiske og lettiske minkavlere fra sin fabrik mellem Kaunas og Vilnius, og i højsæsonen har han omkring 28.00 avlstæver på sine farme.

Har du været heldig?

"Mine farme er lokaliseret sådan, at jeg skulle også have aflivet, hvis jeg havde mink. Så på den måde har jeg nok været heldig, ja."

"Jeg har det måske lidt mere på afstand end dem, der har været ude og slå deres egne dyr ihjel – og på grundlag af hvad? Det kan man sgu ikke gøre," udbryder han. Han er tydeligt vred over den beslutning, regeringen i Danmark har taget.

I Litauen har man strammet rejserestriktionerne for indrejsende, der kommer fra Danmark, og myndighederne vil gå i gang med at teste minkfarmene grundigere, forklarer Thomas Pedersen.

Men sagen rammer ham også mere direkte. Hjemme ved Ringkøbing har han to tomme farme, der begge kan huse cirka 5000 avlstæver. Det var meningen, at de skulle tages i brug igen i 2021, for at han ikke mister sine produktionsrettigheder og den værdi, der ligger i farmene.

"Vi havde lavet kontrakter på dyr, vi skulle have ind i foråret. Men det var ligesom om, de forsvandt," siger han sarkastisk.

Minkene skulle komme fra lillebrorens farm, men de er alle aflivet. Det gælder også de mink, som Thomas Pedersen skulle have haft til Litauen. Så nu er de nødt til at afsøge Litauen for mink, der kan avles på.

"Nu må vi ud at købe, hvad der kan købes herovre. Så må vi sørge for at lave dem bedre. Det er nok det, vi gør. Det er i bund og grund et spørgsmål om at få lokaliseret de dyr, hvor vi regner med, der er noget at komme efter," siger han og understreger, at litauiske mink er gode, men at landet stadig er 10-15 år efter Danmark i forhold til bekæmpelsen af plasmetose.

"De står sgu skidt i det"

Udover Thomas Pedersens minkfarme er der kun en lille gruppe danske minkavlere i Litauen. Han er dog ikke i tvivl om, at det kommer til at ændre sig over de kommende år.

Flere danske minkavlere er i et forsøg på at bevare sine mink gået i gang med at undersøge, om minkene kunne transporteres til Litauen, så de ikke skal slås ihjel. Det gælder blandt andet nordjyske Erik Vammen, der tidligere på måneden til TV2 Nord udtrykte et ønske om at sende sine tilbageværende 10.000 levende mink til sin tomme farm i Litauen.

Men regeringens aftale om et midlertidigt forbud mod hold af mink i Danmark frem til 31. december 2021, betyder også et forbud mod "at ind- og udføre levende mink til og fra Danmark," lyder det i aftaleteksten.

Hvad de danske minkavlere kan forvente at få i erstatning for de ca. 14 mio. aflivede mink, vides ikke. Her fortsætter de politiske forhandlinger. 

Thomas Pedersen udtrykker meget resolut, at de litauiske myndigheder ikke vil tillade, at danske mink kommer ind i landet. Hans egen familien har også selv undersøgt mulighederne, fortæller han.

"Det var også vores første tanke, at vi bare skulle have nogle herover. Men ret hurtigt ramte vi panden mod en mur. De danske myndigheder kan ikke sige nej, fordi det ikke sygdomsramte dyr, men modtagerlandet kan sige nej tak. Og vi vidste det sådan set godt," siger han.

Minkavleren forstår godt, at mange danske kolleger står i et limbo lige nu, hvor de vil gøre et eller andet, for at deres egen virksomhed og danske mink kan overleve.

Han er selv blevet kontaktet af en hel del avlere hjemmefra, fortæller han. Og Thomas Pedersen vil sådan set gerne hjælpe sine kollegaer. Men han råder kollegaerne til at slå koldt vand i blodet, for det kræver også økonomien til at starte op i Litauen, og det kan tidligst blive til næste år, man kigger på løsningsmodeller, mener han.

"Alle folk står i en situation nu, hvor de ikke aner, hvor de er økonomisk. Så det er fint nok, at du vil, men hvis ikke du kan, så hjælper det ikke. De får på den anden side heller ikke noget ud af at vente," siger han og fortsætter efter nogle sekunder:

"De står sgu skidt i det, lad os bare sige det sådan."

Minkbranche i økonomiske vanskeligheder

Økonomien i den danske minkbranche har været ramt de senere år, og prisen for et dansk minkskind faldt fra 600 kr. 2013 til 200 kr. i 2019, lyder tal fra Danske Minkavlere. Den danske produktion er derfor også faldet. Det var også grunden til, at Thomas Pedersen besluttede at lukke sine danske farme.

Og netop den skrantende økonomi har fået flere til at spekulere i, om en erstatning fra staten kunne være en udvej for nogle af de minkavlere, der alligevel overvejede at stoppe. Men det afviser Thomas Pedersen, selvom han genkender overvejelserne.

"Der er ingen tvivl om, at avlerne meget hellere ville have lov til at kunne producere sig ud af de økonomiske vanskeligheder, som de har haft. Vi vidste godt, at en del spekulerede i at stoppe alligevel. Men det her hjælper ikke under nogen som helst omstændigheder," siger han.

Han mener, at de farme, der har udvidet de senere år, selvfølgelig står med en stor gæld, men at den kompensation, der måtte komme, bare forsvinder ned i et hul.

"Avlerne får ikke en masse penge på bogen af det her. Det tror jeg ikke på. Det er jo typisk sådan, at når vi tjener penge, så bruger vi også mange penge. Så skal der udvides og renoveres. Minkbranchen er en kapitaltung branche."

Motoren i europæisk pelsdyravl

Det er ikke kun på det familiære plan, at minkaflivningen udfordrer Thomas Pedersens virksomhed. Han er også bekymret for, hvad situationen kan betyde for minkavl i Europa.

"Danmark har suverænt været motoren i europæisk pelsdyrsavl. Så de kommer til at mangle. Kopenhagen Fur har taget mange slagsmål, og hver gang der har været en regering, der ville afskaffe minkavl, så har Kopenhagen Fur kæmpet for avlere i mere eller mindre hele Europa," fortæller Thomas Pedersen.

"Kopenhagen Furs formål har været at beskytte de danske avlere, og det har de gjort ved at sørge for, at der var nok af de andre avlere," siger han og påpeger, at brancheorganisationen også har haft økonomien til at trække det store læs. Uden dem bliver det i højere grad lagt ud til avlerne, og det ser han store udfordringer i.

"Danmark var den største producent af pels i Europa, så hver gang, der har været noget EU-mæssigt, har det været svært at gøre noget ved Danmark. Nu bliver det nemmere at gøre noget ved os andre. Så sidder der nogle dernede i Bruxelles, der synes, det skal udfases, så de kan nemmere gøre det nu. Vi er sårbare, hvis EU-maskineriet går i gang."