Finanstilsynet ændrer risikovægtningen af landbrugsejendomme

Finanstilsynet mener ikke, at der er et velfungerende marked for landbrugsbygninger i Danmark og derfor ændres praksis for, hvordan landbrugsejendomme risikovurderes i pengeinstitutterne.
På sigt forventes det at fordyre udlån til landbrugsbygninger. Ændringen i risikovurdering går dog ikke ud over landbrugsjord.
Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.
Organisationen er dog uenig med beslutningen og grundlaget bag ændringen.
Analyser fra Landbrug & Fødevarer viser, at omsætningen af landbrugsejendomme er sammenlignelig med ejerboliger, at liggetiderne følger ejerboliger, og at handlerne langt overvejende foregår frit og markedskonformt.
Derfor har Landbrug & Fødevarer, sammen med Finans Danmark, i længere tid arbejdet på at forbedre Finanstilsynets beslutningsgrundlag og markedsvurdering.
Organisationens formand Martin Merrild kalder beslutningen beklagelig.
"Vi er helt uforstående over for timingen i dette initiativ fra Finanstilsynet. Vi kæmper med at holde dansk økonomi i gang, mens Finanstilsynet vil stække udlån til landbruget i en tid, hvor markedet for landbrugsejendomme ikke har været bedre siden finanskrisen. Vi har i Danmark et unikt velfungerende marked for landbrugsejendomme, der sikrer, at unge kan komme ind erhvervet, og at bedrifter kan handles og styrke deres produktivitet. Vi mener ikke, at Finanstilsynets beslutning er fagligt funderet, og den fremstår ærlig talt noget virkelighedsfjern," siger Merrild i meddelelsen.
Han glæder sig dog over, at den ændrede risikovurdering alene gælder landbrugsbygninger og ikke landbrugsjord.
Sammen med landbrugsbygninger strammer Finanstilsynet også kravene til udlån til industri- og håndværksejendomme
Banker hilser udenlandsk opkøb af landbrugsjord velkommen
Dansk økonomi er godt forberedt til den næste runde af coronakrisen
Relaterede artikler:
Kunsten at kravle ned fra EU-sparetræet
For abonnenter