
Coronakrisen kan føre til en vis form for lokalpatroitisme, når det kommer til at vælge, hvilke fødevarer der skal ned i indkøbskurven.
Det mener både fødevareproducent, detailkæde og interesseorgansation, som Finans har talt med.
Tomatproducenten Alfred Pedersen oplever, at de danske råvarer vinder frem i indkøbene, og Coop Danmark oplever også stigende interesse for at købe dansk.
Landbrug & Fødevarer har studeret en række forbrugermålinger, adfærdsanalyser og trendanalyser for at se på, om coronakrisen vil sætte mere langvarige spor i forbrugernes indkøbsmønstre:
"Konklusionen er, at coronakrisen formentlig kommer til at trække lange spor ind i fremtiden på i hvert fald fire områder. Vi vil i højere grad købe lokale varer. Vi vil være mere interesserede i at købe og spise sundt. Vi vil i højere grad dyrke madlavning i hjemmet som en slags selvforkælelse. Og endelig vil vi købe flere fødevarer på nettet," vurderer analysechef Per Vesterbæk fra Landbrug & Fødevarer ifølge Finans.
Brasiliansk kødeksport trues af coronakrise
Kommissionen nedjusterer forventning til årets hvedeproduktion
Dansk svinenotering i nyt fald: Priser i Kina er faldet markant