Jutlander Bank tager nye landbrugskunder ind

De gode tider i landbruget får banker til at se med positive øjne på landbrugskunder. Jutlander Bank er en af dem, som tager flere landbrugskunder ind.
Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

I coronakrisen har det vist sig, at landbruget er en af de gode historier hos landets banker.

Flere banker meddeler, at landbruget trækker i positiv retning i bankernes regnskaber, der er præget af coronakrisen.

En af de banker, der øger antallet af landbrugskunder er Jutlander Bank.

I en pressemeddelelse fra Agri Nord siger ordførende direktør Per Sønderup:

"Vi har hele tiden lånt ud til gode og fornuftige landbrug, og vi har også taget nye ind, så nu er vi heldige, at landbruget er et af de erhverv, der klarer sig rigtig godt under coronakrisen. Hvis vi ikke får nogle fødevarer, så dør vi jo af sult," siger han i meddelelsen.

I Jutlander Bank er 11,5 procent af erhvervskunderne landmænd, og banken har to specialafdelinger for landbrug i Aars og Hobro.

Jørgen Cæsar Jensen, der er virksomhedsrådgiver i Agri Nord, bekræfter, at bankerne generelt har øjnene rettet mod nye landbrugskunder.

"Vi er så småt ved at se, at der er konkurrence om at få landmændene som kunder, siger han.  Og det er gode, solide virksomheder, landmændene driver i dag. Siden finanskrisen har erhvervet været igennem en større strukturtilpasning. Det betyder, at de landbrug, der er tilbage, stort set alle er rentable forretninger med en god indtjening," forklarer Jørgen Cæsar Jensen i meddelelsen. 

Svinebønders tilbageførsler giver millioner til Vestjysk Bank

Amerikansk svineeksport til Kina stiger trods underudbud på hjemmemarked

Entreprenørfirma mister betydelig del af forretning grundet minkavlernes økonomiske nedtur 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også