AgriWatch

Nordea finder ny landbrugsdirektør i egne rækker

Landbrugsdivisionen i Nordea har fået en ny direktør. Den nye førstepilot er rekrutteret internt.

Foto: PR-foto Nordea

Nordea har udpeget den 51-årige fynbo Morten Riget som ny landbrugsdirektør.

Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

Morten Riget har siden 2010 arbejdet med landbrugskunder i Nordea - først som leder af Landbrugscentret på Fyn og siden 2016 som chef for Landbrugscenter Jylland Syd og Fyn i Kolding - og træder nu op som den øverst ansvarlige for området.

"Det bliver min fornemmeste opgave at udvikle Nordeas relation og samarbejde med vores landbrugskunder," siger Morten Riget, landbrugsdirektør i Nordea Danmark.

Morten Riget overtager posten som landbrugsdirektør fra Torben André Petersen, der 1. marts tiltrådte som ny stedfortræder til bankdirektør Bjørn Bøje Jensen i Business Banking Danmark. 

Den nye landbrugsdirektør bliver en del af Nordeas ledelsesteam i Business Banking og indtræder desuden som bankens repræsentant i Finans Danmarks landbrugsudvalg.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch