Serieopfinderen Henrik Stiesdal sidder med en idé, som, mange synes, lyder for god til at være sand.

Det er den dog ikke, forsikrer han.

Idéen er projektet Skyclean, som Henrik Stiesdal står bag og nu arbejder på sammen med DTU og Aarhus Universitet.

Fremgangsmåden er at forkulle landbrugsaffald som halm og gylle i en pyrolyseovn, som omdanner det til biokul, gasser og olier. Biokullet kan bredes ud på landbrugsjord, hvor det virker jordforbedrende, og gas og olie kan omdannes til flybrændstof.

Det har et kæmpestort potentiale på CO2-regnskabet, så for mig virker det som en komplet no brainer

Projektet har fået en del opmærksomhed, og det var også blandt de forskningsprojekter, som Klimapartnerskabet anbefaler Folketinget at kaste forskningsmidler efter i jagten på 70 pct. reduktion af CO2.

Ideelt vil Henrik Stiesdal gerne have en bevilling på 400 mio. kr. og gerne i år.

"Jeg er selvfølgelig så forudindtaget, som man kan være, men jeg mener virkelig, at det her ligger til højrebenet. Det er et projekt baseret på en proces, som er dokumenteret i pilotskala, og som bare skal skaleres op. Det har et kæmpestort potentiale på CO2-regnskabet, så for mig virker det som en komplet no brainer," siger Henrik Stiesdal.

Han fortæller, at 400 mio. kr. vil være nok til at finansiere al forskning samt opførelsen af først et pilotanlæg, derpå det første anlæg i fuld skala, der ifølge hans vurdering kan stå klar to og et halvt år efter en eventuel bevilling.

"Vi er kommet rigtig langt med projektet, som jeg synes er et skoleeksempel på et godt samarbejde mellem industri og forskning. Vi er nået fra påstande, til antagelser og nu til solid dokumentation," siger Henrik Stiesdal, der begyndte at undersøge mulighederne for at omdanne landbrugsaffald til bioenergi i 2010, mens han stadig arbejdede for Siemens.

Projektet tog dog først for alvor fart, da han i 2019 blev bekendt med afgørende fremskridt indenfor pyrolyse på DTU og samtidig opdagede, hvor langt forskerne på Aarhus Universitet var kommet med analyser af miljø- og jordbrugsvirkninger.

100 anlæg i landet

Det nuværende testanlæg på DTU kan optage 200 kilowatt. Næste fase er at opskalere til et forsøgsanlæg på 2 megawatt. Derefter skal der etableres et fuldskalaanlæg på omtrent 20 megawatt.

"Al erfaring fra vindmølleindustrien viser, at sådanne anlæg bliver billigere, når de bliver masseproduceret. Derfor er det selvfølgelig også det, vi går efter," siger Henrik Stiesdal.

Han vurderer, at endemålet er at få 100 anlæg mellem 10 og 40 megawatt i Danmark.

Landmændene skal selvfølgelig have noget ud af at levere materialet til processen, men det kan gøres på forskellige måder

Det kan ifølge DTU's analyser bidrage væsentligt til at gøre landbruget klimaneutralt og samtidig levere en stor mængde flybrændstof.

"I forhold til det nationale regnskab tæller langt det meste af udledningen fra flybrændstof ikke med, fordi den kommer ved international trafik, som ikke indgår i regnskabet. Derfor kunne vi i princippet bidrage med endnu mere til opnåelsen af 70-procent målet, hvis vi i stedet for flybrændstof satsede på brændstof til indenlandsk brug. Summen af de sparede emissioner er 8 millioner tons, fordi man ikke tæller flybrændstoffet med. Hvis vi i stedet for flybrændstof ville fremstille eksempelvis benzin, så ville vi kunne bidrage med i alt 12 millioner tons."

Kan blive et andelsselskab

Hvis det lykkes at få finansieringen på plads, er et af de opfølgende spørgsmål, hvem der skal eje anlæggene og teknologien.

"Landmændene skal selvfølgelig have noget ud af at levere materialet til processen, men det kan gøres på forskellige måder. De kan eje selskabet som et andelsselskab og sælge overskudsvarme til fjernvarme og et mellemprodukt fremstillet af gassen og olien til raffinaderier. Alternativt kan anlæggene ejes af andre, som så køber halm og gylle af landmændene."

Skyclean-teknologien er ikke patenteret, men DTU har en række patenter på den særlige udgave af pyrolyseovnen. Det gælder blandt andet en metode, der sikrer, at det biokoks, der produceres fra ovnen, er tjærefrit, hvilket er afgørende for det omkringliggende miljø.