Vådt vintervejr giver gulerodsejer hovedpine

Den varme og våde vinter har sat gang i gulerodsspirerne før tid, som også kan risikere at rådne. Det vil i sidste ende betyde prisstigninger, siger gulerodsavler.
Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Gulderodsavler Klaus Vestergaard fra DanRoots har aldrig set noget lignende, når det kommer til den nuværende varme og våde vinter.

Ifølge Klaus Vestergaard har klimaet sat gang i gulerodsspirerne før tid på DanRoots marker, og udviklingen af råd i gulerødderne er også startet, skriver TV Midtvest.

"Når vi oplever de her ekstremer, hvor det er meget vådt, meget varmt, og det har altså også været meget koldt for nogle få år tilbage, så betyder det, at vi mister afgrøder, og det koster utrolig mange penge for os, når tingene begynder at gå lidt skævt," siger Klaus Vestergaard til TV Midtvest.

I sidste ende tror Klaus Vestergaard, at det vil gå ud over forbrugerne, der kan forvente en stigning på 25 eller 50 øre pr. kg gulerødder.

AgriWatch har tidligere beskrevet, hvor regnen har voldt problemer for flere planteavlere i blandt andet Billund.

Samtidig har Landbrug & Fødevarer været ude at kritisere staten og kommunerne for ikke at tage nok ansvar i forhold til landmændenes udfordringer med vejret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også