Minkavler får stor regning i stedet for udvidelse

En nordjysk minkavler har siden 2013 været involveret i en retssag om en mulig udvidelse af bedriften. Nu er den endelige dom fældet, og det bliver en dyr omgang for minkavleren.
Foto: Jørgen Kirk/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Jørgen Kirk/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

En langstrakt kamp for at udvide produktionen er endt med en regning til den nordjyske minkavler Robert Nielsen.

Det skriver Nordjyske.

Ifølge mediet skal minkavleren betale 185.000 kr. for processen i byretten og landsretten, mens han skal betale 110.000 kr. i omkostninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Robert Nielsen fortæller, at hans forsikringsselskab dækker nogle af hans omkostninger, og at han endnu ikke præcis kender sit eget tab.

"På sigt kan afslaget betyde noget for min virksomhed, fordi min produktion kan blive for lille," siger Robert Nielsen til Nordjyske.

Sagen begyndte allerede i 2013, da Robert Nielsens selskab Søndervang Pelsfarm ansøgte om tilladelse til at udvide produktionen. Først fik Søndervang Pelsfarm godkendt udvidelsen, men naboer klagede over den afgørelse, og efter en årelang sagsbehandling fik minkselskabet i stedet et afslag. Siden har selskabet klaget over den afgørelse, men nu har Højesteret atlså fældet den afgørende dom.

Søndervang Pelsfarm kom ud af 2018 med et underskud på 2,1 mio. kr., men egenkapitalen var stadig velpolstret med 20,3 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også