Norddjurs Kommune vil kigge på mangel på arbejdskraft i landbruget

Den østeuropæiske arbejdskraft, som dansk landbrug har nydt godt af, er aftagende. Det mærker de blandt andet i Norddjurs Kommune, hvor et udvalg i kommunen nu kigge på andre muligheder for at sikre arbejdskraft i erhvervet.
Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune vil nu komme problemstillingen i forkøbet. De vil forberede ledige borgere til et arbejdsliv i landbruget.
"Vi ser landbruget som en vigtig arbejdsgiver. Inden vi får set os om, kan det komme til at knibe med arbejdskraften fra Østeuropa. Derfor afholder vi disse møder i håb om, at vi i fællesskab kan få ledige borgere i kommunen forberedt på et arbejdsliv i blandt andet landbruget og for i det hele taget at styrke dialogen med erhvervsforeninger og virksomheder", fortæller Else Søjmark, som blandt andet er formand for Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune.
Det skriver Djursland Landboforening i en pressemeddelelse.
Norddjurs Kommune vil have de borgere, som af den ene eller anden grund ikke har fundet sig til rette på arbejdsmarkedet, ind i landbrugserhvervet. Det er primært integrationsborgere og danskere herunder en større gruppe relativt unge borgere.
Mange landbrug leder forgæves efter arbejdskraft
Organisation ønsker nemmere rekruttering af udenlandsk arbejdskraft i landbruget
Relaterede artikler:
Robotvirksomhed forventer mere end fordoblet salg i 2020
For abonnenter
Eksport i agroindustri voksede til 13,5 mia. kr. i 2018
For abonnenter