Ny rapport: Indtjeningen i dansk landbrug ventes at blive exceptionelt høj i 2020
.jpg)
Der er udsigt til rekordgode driftsresultater i 2019 og 2020 for dansk landbrug.
Det fremgår af 2019-udgaven af den årlige rapport "Landbrugets Økonomi", som bliver udgivet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet.
"Efter flere vanskelige år udsigt til, at landbrugserhvervet igen kan opbygge egenkapital og afvikle gæld," lyder det blandt andet i rapporten.
Ifølge rapporten står både svine- og mælkeproducenter til at få et gyldent år i 2020.
"Den gode indtjening falder – om man så må sige – på et tørt sted i året efter tørken i 2018 og efter de vanskelige år siden finanskrisen. Den gode indtjening vil medvirke til et mere robust erhverv gennem afdrag af gæld og styrket finansielt beredskab. Der vil formentligt også blive hentet ind på det vedligehold og investeringsefterslæb, der er i erhvervet," skriver forskerne, som senere kommer ind på, hvad opturen kan få at langsigtet betydning:
"Hvis den gode indtjening varer ved, uden at det smitter for meget af i priserne på landbrugsejendomme og landbrugsjord, vil det forbedre den økonomiske robusthed i landbruget. Vedvarende høj indtjening vil også gøre landbruget bedre i stand til at håndtere de store omstillinger, der er i horisonten, eksempelvis i forhold til miljø og klimamæssige hensyn og i forhold til en teknologisk omstilling i retning af mere digitale løsninger og robotteknologi"
De fremhæver dog også, at der er mange usikkerheder, der kan spolere festen.
Ikke mindst den meget omtalte sygdom afrikansk svinepest, der kan få hurtige konskvenser for branchen både direkte og indirekte. Derudover mener forkserne også, at en reform af den fælles europæiske landbrugspolitik kan få stor betydning.
Nettorestindkomsten – dvs. restbeløbet til finansielle poster, forrentning af landbrugskapital og aflønningen af brugerfamilien – forventes at stige med 10 mia. kr. til 21 mia. kr. i 2019 i forhold til 2018.
Den markante stigning skal naturligvis ses i forhold til det dårlige resultat for 2018, som var præget af tørke og vigende svinepriser, men resultatet for 2019 afspejler også gode udbytter i planteavlen og høje svinepriser sammenlignet med et "normalår". I 2020 forventes en fortsat stigning i nettorestindkomsten til 24 mia. kr., hvilket drives af en fortsat høj svinepris.
Relaterede artikler:
Arla kommer på færre og færre hænder
For abonnenter
Bidragssatser rammer forgældede landbrug ekstra hårdt
For abonnenter