Sønderjysk svineproducent har tjent 3 millioner på ni måneder

Den høje svinenotering gør, at den sønderjyske svineproducent Henning Jacobsen går fra at køre med underskud til at kunne afvikle sin bankgæld.
Foto: Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix

Den høje svinenotering har vendt forretningen på hovedet for den sønderjyske svineproducent Henning Jacobsen.

Det skriver Flensborg Avis.

"Jeg har 3 mio. kr. tilovers til mig selv før skat. De er tjent siden april i år. Inden da kørte jeg med underskud. Næste år bliver det sikkert mellem 4 og 5 mio. kr. Det er helt utroligt. Det vil fjerne min bankgæld og stiller mig helt, helt anderledes end før," siger Henning Jacobsen til mediet.

Henning Jacobsen driver bedriften Diernæs mellem Haderslev og Aabenraa med 1200 søer, der årligt føder 40.000 levedygtige grise.

Tidligere på måneden opjusterede Seges sine forventninger til 2020's svinekødspriser og forventer nu en gennemsnitlig pris på 15,06 kr. per kilo svinekød fremfor den tidligere estimering på 13,94 kr.

I den forbindelse fortalte Palle Joest Andersen, der er bestyrelsesmedlem i Danish Crown og driver en bedrift med 1500 søer, at frygten for svinepest ligger en dæmper på glæden.

Frygt for svinepest i Tyskland dæmper glæden over udsigt til rekordhøj notering

"Det er jo nærmest et drømmescenarie, vi har. Men når man drømmer, ved man godt, at man kan få en brat opvågning. Jeg anbefaler folk, at de glæder sig over det, for vi har virkelig fortjent det. Så tager vi en uge ad gangen, og ser hvad det bringer. Det er dog en meget volatil verden, vi lever i med svinepest ikke mindst. Men politisk sker der også forskellige ting omkring os. Det kan ende med at være den rene giftcocktail under de her ellers positive tider," sagde Palle Joest Andersen til AgriWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også