Det er et lille skridt i den rigtige retning, at et flertal i Folketinget har besluttet at fremrykke krav til landbruget om at mindske kvælstofudledningen. 

Men ikke mere end det.

Sådan lyder vurderingen fra Jørgen Eivind Olesen, professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

"Kvælstofudledningen er en af de væsentligste årsager til, at vi stadigvæk har for dårlig miljøtilstand i mange af vores fjorde. Og vi har også grundvand visse steder, som er negativt påvirket af udledningen."

"Udledningerne skal langt længere ned. Det her er et lillebitte nøk på vejen," siger Jørgen Eivind Olesen.

Et flertal i Folketinget har mandag indgået en aftale, der fremrykker et krav om at reducere udledningen af kvælstof med 3500 ton fra 2021 til 2020. 

Ifølge Jørgen Eivind Olesen har kvælstofudledningen til vandmiljøet stort set ikke ændret sig de seneste ti år. Han anser tiltaget som en "rejse mod stadig lavere udledninger".

Desuden skal der som en del af aftalen etableres 380.000 hektar efterafgrøder på de danske marker. Det er en afgrøde, der typisk sås efter høsten.

Og det er et fornuftigt sted at rette fokus mod, mener Jørgen Eivind Olesen.

"Efterafgrøder vokser i efteråret og vinteren og suger dermed kvælstof ud af jorden. Og når de gør det, så efterlader de jo ikke meget rum til, at der kan vaskes kvælstof ud i vandet."

"Så efterafgrøder er noget af det absolut mest effektive, vi har til at mindske kvælstofudledningen fra landbruget," siger han.

Landbruget har ikke taget vel imod kravene. Det vil blandt andet gå ud over høsten, lyder kritikken. 

Derudover mener Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, at mange landmænd ikke har plads til at så efterafgrøder på deres marker med så kort varsel, uden at det bliver dyrt.

Minister om kvælstofkrav: Landbruget har ikke leveret

Regering tredobler reduktionskrav til landbruget