Landbruget kalder det "politik, når det er værst", at et flertal i Folketinget er enige om, at erhvervet skal skære sin udledning af kvælstof mere end forventet.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) kalder det derimod "politik, når det er nødvendigt".

"Når vi kan se, at vi er bagefter med at begrænse udledningen af kvælstof, så er vi jo nødt til politisk at reagere og sørge for, at vi får den nødvendige reduktion. Det er nødvendigt, hvis vi vil sikre vores vandmiljø," siger Mogens Jensen.

Regeringen har mandag sammen med sine støttepartier og Alternativet indgået en aftale, der fremrykker et krav om at reducere udledningen af kvælstof med 3500 ton fra 2021 til 2020.

I forbindelse med landbrugspakken, som den tidligere regering vedtog med Dansk Folkeparti, lovede landbruget selv at reducere sin udledning af kvælstof markant mod en lempeligere regulering.

Regeringen har valgt at fremrykke kravet, fordi landbruget ikke har skåret udledningen af kvælstof nok.

"Forudsætningen for, at landbruget fik lov til at bruge mere gødning, som jo udleder kvælstof, var, at de selv skulle sørge for at sikre, at der bliver sået efterafgrøder eller andre virkemidler, som er med til at optage kvælstof," siger fødevareministeren.

"Og det er ikke sket. De har allerede fået en gevinst, selv om de ikke har leveret præmien" fortsætter han.

Som en del af aftalen skal der næste år etableres 380.000 hektar efterafgrøder på de danske marker.

Det er en afgrøde, der typisk sås efter høsten, som er i stand til at optage og dermed reducere udvaskningen af kvælstof.

Ifølge Martin Merrild, som er formand for Landbrug & Fødevarer, har mange landmænd ikke plads til at så efterafgrøder på deres marker med så kort varsel, uden at bliver dyrt og tungt.

Mogens Jensen erkender, at de nye krav kommer sent.

"Jeg kan selvfølgelig beklage, at vi melder det så sent ud som regering – men der er bare ingen tvivl om, at indsatsen er nødvendig," siger han.