Rapport: Emballagefolie fra landbrug skal genanvendes

En ny rapport udpeger flere konkrete initiativer til øget genbrug og genanvendelse i landbrugssektoren. Der er fortsat et stort og uforløst potentiale, lyder vurderingen.
Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix

De danske landmænd står som udgangspunkt selv for at skille sig af med sit plastaffald, der ofte havner i forbrændingsegnet affald.

Men det er ikke det eneste område, hvor danske landmænd kan gøre det bedre i forhold til at genanvende affald.

Også i genbrug af dunke i hård plast er der stort potentiale for genbrug i branchen.

Det fremgår af en rapport, som Rambøll har udarbejdet for Miljøstyrelsen, som CleanTechWatch har kigget nærmere på.

Landbrugsvirksomhederne vil samtidig gerne have deres emballagefolie fjernet, men skal det for alvor blive interessant for de virksomheder, der genanvender plastaffaldet, skal det renses. Her matcher kravene ifølge Rambøll ofte ikke de økonomiske incitamenter.

Landmændene skal være bedre til at håndtere plasten, så den ikke bliver fyldt med jord, men der er også behov for, at de bliver bedre orienteret om deres muligheder for og kravene til at afsætte plasten til genanvendelse ifølge rapporten.

Desuden opfordrer Rambøll landmændene til at gå sammen i deres nærområder om en fælles og fast aftale om afhentning af plast med de virksomheder, der håndterer plastaffald og afhænger af store volumener.

Noget andet er, at der ifølge undersøgelsen er "uforholdsmæssigt meget emballagefolie" om fx de fodersække, de modtager. "En nedbringelse af dette vil kunne "substituere" plast med en snor, eller med andre ord, nedbringe brugen af plast," vurderer Rambøll ifølge mediet.

Dansk Økojord jagter storinvestor

Pensionskasser ser flere barrierer for landbrugsinvesteringer

Ny medejer af Ølgod Maskinforretning: "Vil have gang i forretningen igen" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også