Nordjyske landmænd bag ny mælk fra Thise

I denne uge så en helt ny mælk første gang dagens lys på hylderne hos Irma. Mælken er særlig, fordi den er produceret efter nye standarder, som to nordjyske landmænd er de eneste der lever op til.
Derfor er de også ene om at producere den nye mælk fra Thise, som hedder Ad Libitum.
Normalt adskiller man ko og kalv ned til 12 timer efter fødslen, så man kan malke koen, men i det nye koncept går kalv og ko eller en amme-tante sammen det meste ad døgnet i mindst tre måneder.
Det skriver Tv2Nord.
Fordi kalven går mere sammen med koen eller en amme-tante har den en bedre sundhed, mener en af landmændene Sten Dissing.
"Det er der, jeg tjener pengene. Det er ved, at jeg har det nemmere, og en produktion, hvor jeg slipper for dyrlægeudgifter," siger Sten Dissing.
Indtil videre er det kun Sten Dissing og hans kollega Henrik Pedersen fra Brønderslev, der producerer til den nye mælk Ad Libitum, der koster 15 kroner og 50 øre.
Arla og Danish Crowns klimamærker er i modvind
Relaterede artikler:
Arla og Danish Crowns klimamærker er i modvind
For abonnenter
Newzealandsk mejeri øgede omsætning og overskud
For abonnenter