AgriWatch

Overhus godkender aftale om brexit

Lov, der kræver, at Storbritannien skal forlade EU med en aftale, vil blive underskrevet af dronningen mandag.

Foto: Tolga Akmen/AFP / AFP

Overhuset i London har fredag eftermiddag godkendt en lov, der vil forhindre, at Storbritannien forlader EU uden en aftale.

Loven, der blev vedtaget i Underhuset onsdag, ventes at blive underskrevet af dronningen mandag.

Dermed har parlamentet på afgørende vis sat sig igennem over for den konservative regering.

Overhuset vedtog loven uden en formel afstemning

Loven foreskriver, at premierminister Boris Johnson skal bede om en udsættelse på tre måneder for Storbritanniens udtræden af EU, medmindre parlamentet tilslutter sig en EU-aftale senest 19. oktober.

Den officielle deadline for britisk udtræden er 31. oktober.

Johnson har erklæret, at han aldrig vil anmode EU om en udsættelse - at Storbritannien forlader EU 31. oktober med eller uden en aftale

Han har bebudet, at han vil udskrive valg til 15. oktober, men en samlet opposition meddelte fredag, at partierne vil blokere et valg lige nu, hvor det fremtidige forhold til EU ikke er afklaret.

"Som en gruppe vil vi stemme imod eller undlade at stemme mandag," siger en talskvinde for De Liberale Demokrater.

Aftalen om ikke at støtte et valg er indgået mellem Labour, De Liberale Demokrater, Det Skotske Nationalparti og det walisiske nationalparti Plaid Cymru.

Regeringen behøver støtte fra mindst to tredjedele af Underhusets medlemmer for at kunne udskrive valg.

"De begår en ekstraordinær fejltagelse," siger Johnson ifølge BBC.

Johnson vakte vrede i oppositionen, da han i sidste uge meddelte, at parlamentet fra mandag vil holde lukket i fem uger. Det ville ifølge Johnsons modstandere gøre det umuligt tidsmæssigt for parlamentet at behandle sagen om brexit.

De frygtede, at Johnson ville "lade tiden løbe ud", så briterne ville forlade EU 31. oktober uden en aftale.

Derfor blev loven om en blokering af brexit uden aftale vedtaget i Underhuset onsdag med stemmer fra oppositionen og 21 konservative.

De 21 konservative er efterfølgende blevet smidt ud af deres parti.

Eksporten af dansk smør er vokset markant 

Analyse: Vigtigt spørgsmål for landbruget er under pres i brexitforhandlinger

Slagterimedarbejdere i Sæby skal være mere fleksible 

Underhuset blokerer brexit uden aftale - Johnson vil have valg 

Mere fra AgriWatch

Gartner forventer bedre tilstande til foråret

Fynske Alfred Pedersen & Søn forventer, at de 30 afskedigede medarbejdere og mere normale el- og gaspriser vender tilbage til foråret. Prisen på tomater vil dog stige: "Detailhandlen virker mere nervøs, end vi gør," siger direktøren.

Når hun savner forandring i verden, skaber hun den selv

Portræt: Marie-Louise Boisen Lendal er træt af unge, der brokker sig over klimakrisen, men som ikke tager handling. Selv stiftede hun tænketanken Frej, da hun mente, den manglede. Under sin barsel har hun startet en mødregruppe med fokus på karriere frem for babystrik.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch