Første forsøg på at stoppe Boris Johnsons suspendering fejler

Flere forsøg på at stoppe suspenderingen af det britiske parlament er på vej.
Foto: Simon Dawson/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Simon Dawson/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

En skotsk domstol har fredag afvist en opfordring fra 75 britiske parlamentsmedlemmer om at blokere en suspendering af parlamentet.

Domstolen er dog samtidig villig til at lytte til argumenter næste uge.

"Domstolen har afvist midlertidig handling indtil videre, men har signaleret villighed til at lytte til argumenter i næste uge."

"Så der er ikke taget nogen endelig beslutning endnu i forhold til vores forsøg på at standse hjemsendelsen," siger parlamentsmedlem Joanna Cherry fra Det Skotske Nationalparti.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis i tre uger!

Cherry, der står bag opfordringen fra de 75 parlamentsmedlemmer, oplyser, at sagen vil blive diskuteret ved domstolen tirsdag den 3. september.

Oprindeligt skulle det være sket fredag den 6. september, men dommeren, lord Doherty, har rykket det frem.

"Det er i rettens interesse, at det sker så hurtigt som muligt," siger han.

I et brev, som Boris Johnson onsdag rundsendte til medlemmer af parlamentet, skrev han, at han havde anmodet dronning Elizabeth II om, at parlamentet suspenderes fra først i september til 14. oktober.

Det godkendte dronningen senere onsdag.

Kritikere af tiltaget ser det som et forsøg på at forhindre parlamentet i at gennemføre ny lovgivning frem mod brexitdatoen 31. oktober.

Ud over sagen i den skotske domstol er der også to andre igangværende forsøg på at blokere Johnsons suspendering.

I Nordirland forsøger rettighedsforkæmperen Raymond McCord at forhindre premierministerens tiltag. Det er en del af McCords større mission, om at forhindre at briterne forlader EU uden en aftale.

Aktivisten Gina Miller, der er imod brexit, står ligeledes bag et forsøg på at blokere Johnsons suspendering. Hun støttes af blandt andre den tidligere britiske premierminister John Major.

En domstol i London tager stilling til den sag torsdag den 5. september, oplyser Gina Miller på Twitter.

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, har flere gange sagt, at briterne forlader EU den 31. oktober - aftale eller ej.

Danish Crown: Europæisk marked hænger i bremsen

EU's Brexit-chefforhandler: Hårdt brexit tættere på end nogensinde

Danmark forventer nye idéer fra Boris Johnson om brexit

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også